Bådejer!!!

Køb af langtursbåd

IMG_7749

Det her indlæg er i virkeligheden temmelig forsinket. Det er jeg selvfølgelig den første til at beklage, men livet som bådejer er både fantastisk, men også ret kaotisk. Især fordi alting er så nyt for mig. Alt er første gang! Hvordan skaffer man en havneplads? Hvordan får jeg båden i vandet? Hvordan bundmaler man? Hvad er epoxy? Hvordan kan jeg være sikker på at jeg ikke køber en båd der er ved at synke? Meget mere om det senere.

Min søgen på langtursbåd blev i virkeligheden ikke ret lang. Allerede i januar havde jeg hørt om en bestemt Phantom 42 som var til salg i København, men på det tidspunkt var jeg slet ikke klar til at købe båd endnu. Hverken økonomisk eller mentalt – hvad skulle jeg dog stille op med en båd allerede nu. Jeg var jo slet ikke dygtig nok til at sejle! Den første båd jeg var ude at kigge på var en Bianca 420 og selv om prisen var i orden og båden var dejlig og rummelig, så var den ikke udstyret til langturssejlads og efter et hurtigt kig på tidplanen og en opremsning af priser på nødvendigt langtursudstyr så blev jeg hurtigt klar over at den rigtige båd for mig skulle være fuldt rigget til langtur.

Uden at vide ret meget om både og uden at være andet end en (i bedste fald) glad amatørsejler så faldt valget på en Phantom 42 som allerede har været en tur over Atlanten. Til de af jer som ikke måtte kende bådtypen så er det en dansk selvbyggerbåd (lidt ligesom en avanceret kasse med LEGO) designet af Elvstrøm/Kjærulff. I alt blev det designet 56 både, 38 på Sjælland og 18 i Jylland i perioden 1982-85.

Båden stikker lidt over 2 meter, er 3,5 meter bred og er knap 13 meter lang. Her kommer en meget forkortet udstyrsliste:

Autopilot
Vindror
Tagertbøjle med vindmølle og solceller
Ratstyring
Redningsflåde til 6 pers.
Elektronisk ankerspil
Flex-O-Fold skrue med 3 blade
Ferskvandsbeholder 200 L
Alle elinstallationer + batterier er skiftet i 2010
EPIRB
VHF
Radar

Roeren og jeg har købt båden sammen som i alt har kostet os 440.000 kr. Der røg hele min opsparing – og endda lidt til, så nu er det med at få sparet sammen til de udgifter vi ved der kommer – som fx nye sejl – og til de udgifter vi endnu ikke er klar over vi får, men vigtigst af alt – til selve rejsen. Det er jo den det hele handler om, så nu er det frem med makrelmadderne…igen.

Inden jeg købte båden fik jeg den på land og gennemgået af en bådebygger som heldigvis gav den en stor tommelfinger opad. Da båden hang i kranen skulle den lige højtryksrenses lidt. Noget jeg aldrig havde prøvet før, men nu var det jo min båd, så jeg ville jo gerne lige hjælpe til – der er ikke noget jeg er for fin til. Kranføreren som var en rigtig arbejdsmand, iført overalls, strikket hat med kvast og en cerut hængende fra mundvigen var særdeles grundig og omhyggelig med min båd, men at se på mig der højtryksrenser blev åbenbart for meget af det gode. “Hey dame, vi har 10 både mere der skal på land og vi vil gerne hjem i dag”. Han kigger på mig og der er ikke antydning af smil at spore i hans ansigt så jeg skynder mig at stikke ham mit nye legetøj. Der er jo ikke grund til at irritere en mand der har min båd hængende langt over jorden.

Købsaftalen blev underskrevet lørdag i sidste uge og da jeg kom hjem tudede jeg lidt over det hele. Det er jo stærke sager for pokker! Det er ikke hver dag man bliver bådejer og det er slet ikke hver dag at jeg når en så vigtig milepæl i drømmen om en jordomsejling. Dagen efter da Roeren og jeg skulle spise aftensmad i sejlklubben havde jeg frit udsyn til båden som lå og så så fin ud i aftensolen. Så vrælede jeg lidt igen, men efter en mindre omrokering – så jeg sad med ryggen til båden, var jeg dog klar til at kaste mig over et stjerneskud i Lynettens cafe – man bliver sulten, sentimental og nok også en smule overtræt af at klargøre en båd.

Allerede nu har jeg erfaret hvor lærerigt det er at skrue og skille ting ad, ligge i en ubehagelig stilling under køkkenvasken og bakse med en søventil, spartle og have maling langt op af armene, reservedele ud over det hele eller tålmodigt… arg okay, i lettere panik fejlsøge på en elinstallation i mørke. Det er guld værd at vide hvordan tingene virker når man ligger i høj sø midt på Atlanten og et eller andet er gået i stykker. Tiden tillader desværre ikke at jeg får fingrene i det hele, men det er et af de kompromiser jeg må indgå – for jeg vil af sted næste sommer.

Indtil videre står båden sikkert placeret i et stativ på land (Lynetten, hvis nogen skulle få lyst til at slå et smut forbi) og jeg har ingen anelse om hvad jeg skal stille op med den når den skal i vandet en gang i næste uge. Kranen er booket, men jeg skal under ingen omstændigheder sejle den nogen steder når den er blev søsat. Det tør jeg simpelthen ikke endnu. Det er lidt som at købe en Ferrari uden at have kørekort. Helt åndssvagt!

IMG_7751

IMG_7757

IMG_7817

Bordet i salonen er blevet indrettet som værksted

 

9D37E4B5EDB44D31A9AEFF7D0F55A7F2     79C05C92422D43E9B3A1B62D90754F5C 82A89508BD9548CEBFDEADBC0EE604CA 96FE7BBE80F147D0BFE81906382DDA12     3C7E0E500B0E4B66A7B54A095EDD5BFE 77199F7CDB144EFD90ABAB46FF1C47A6  54479A2EE34243B680ABACB61ED324C4 52718734C9564361844ABC5173D0B3AD

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bådejer!!!