Huskeregler

Der er virkelig mange forskellige former for afmærkninger, skibslys og signaler der skal huskes når man tager et duelighedsbevis.
Et lodsskib kan fx genkendes i mørke ved at det har et hvidt lys overpå et rødt lys som på billedet. Derfor er huskereglen: White over red – pilot (lods på engelsk) ahead. En trawler kan kenkendes i mørke ved at den har et grønt lys ovenpå et hvidt og huskereglen lyder derfor: Grøn og hvid -fanger ik en skid. Desværre slipper huskereglerne op her og derfor er der kun et at gøre: terpe. Desværre har jeg ikke åbnet en bog endnu. Det bliver virkelig lidt at indhente i påsken.
Nogle lyssignaler er mere vigtige end andre vil jeg mene. Fx er en del af pensum også at kunne genkende et såkaldt WIG-fartøj. Til dem der ikke lige kender sådan et, så er det er en mellemting mellem en båd og en flyvemaskine (lidt ligesom en UFO – alle taler om den, men ingen har nogensinde set den eller ved hvad det er). Til gengæld flyver den lige over havoverfladen og med den ene vinge i vandet og så kan den øjensynligt sejle langt over 100 knob (185 km/t). Wow jeg ville blive overrasket hvis den kom forbi ude på Øresund!
Og så tror jeg har knækket koden til hvorfor sømænd har så mange tatoveringer – det er simpelthen fordi det ellers er umuligt at huske samtlige lyskombinationer på forskellige fartøjer.
Ingen kommentarer endnu