Øj - en artikel om mig!

Vesterbro får en makeover

img_7840”Min pensionistkalender er en joke” siger Karsten i telefonen, men han har alligevel formået at finde tid til at køre både mig og mine to brugte sejl til sejlmager. De gamle sejl skal tjekkes og samtidig skal jeg have indhentet et tilbud på nye sejl. At købe sejl er alvorlig sager forstår I nok – de er sindssygt dyre – i hvert fald for mit budget og derfor overlader man ikke den slags til tilfældige mails og telefonudvekslinger. Jeg skal havde det bedst mulige tilbud og så vil jeg se både sejlmageren og sejlmagerværkstedet – ikke mindst fordi jeg er så frygtelig nysgerrig.

Karsten er ny på bloggen, men bestemt ikke i mit hjerte. Når I ikke har hørt om ham før er det simpelthen fordi han har så pokkers travlt og fordi han har brugt det meste af sommeren på langfart i sin Faurby 393 ”Marianne”. I stedet har Karsten så arbejdet i kulissen og fået flere af sine gode venner til at hjælpe mig – jeg lider bestemt hverken afsavn eller overlast.

Jeg mødte Karsten første gang på Vintertræf i Virklund med Langturssejlerforeningen og da han tilbød mig et lift tilbage til København var jeg ikke sen til at slå til. Et sted mellem Nyborg og Sorø tror jeg på en eller anden underlig måde vi valgte hinanden til det her projekt –uden at det på nogen måde blev italesat. Måske det er fordi vi trods vores aldersforskel ikke er så pokkers forskellig endda – ja faktisk er Karsten over dobbelt så gammel som jeg. Karsten er helt fantastisk hvis du spørger mig. Han går til både tennis og gymnastik. Skyder vildsvin i Tyskland. Lytter til klassisk musik og hans seneste påfund er at han er begyndt at spille på jagthorn – det er sgu da imponerende. Men han er også pisse direkte og til tider konfronterende – skide irriterende, men præcis som mig selv i virkeligheden.

Karsten er også det eneste menneske jeg oprigtig har turdet stille spørgsmålet: ”Er det helt åndsvagt det jeg gør?” til. Han svarede heldigvis at det var det ikke, men at det var lige på grænsen. Og det tog jeg selvfølgelig som et klart og rungende ”nej” til mit spørgsmål.

Hen over julen gik jeg og fik rigtig ondt i maven ved tanken om at skulle bestille sejl i Thailand som jeg egentlig først havde forestillet mig. Selv om jeg havde fået en kollega som er rigtig dygtig og som jeg stoler på til at hjælpe mig med opmålingen af nye sejl – som slet ikke er så enkelt som man skulle forestille sig, blev jeg bare rigtig nervøs ved tanken om at de nye sejl måske slet ikke passede når de nåede til Danmark. Specielt fordi jeg har en rullebom. Til de af jer der ikke ved så meget om sejlads så betyder det at sejlet rulles rundt om bommen (frem for bare at ligge hen over bommen når det taget ned). Med en rullebom skal sejlet passe meget nøjagtigt og desuden er det bare bedre at have en helt almindelig bom når man skal på langfart. Det fortalte jeg Karsten en eftermiddag på Enghave Kaffe på Vesterbro. Jeg var som altid blevet modtaget med bjørnekram og kindkys – hvor det kommer fra aner jeg ikke, men det er sgu sådan lidt gentlemanagtigt og gammeldags på samme tid. Jeg æder det råt og synes det er alle tiders. Da Karsten havde fået sin americano og jeg min cortado og vi havde fået udspurgt den stakkels australske barista om sit kærlighedsliv og hvorfor han dog havde valgt at slå sig ned i Danmark når her nu er så pokkers koldt, drøftede jeg mine bekymringer om sejl og bom med Karsten. Karsten fisker hurtigt og meget nonchalant sin telefon op af lommen og vifter afværgende med hånden da jeg gør mine til at forsætte min klagesang. ”Vi ringer lige til Thomas” siger han. ”Hej Thomas. Vi vil have et råd og du får ingen penge for det” siger Karsten advarende i telefonen og blinker til mig hen over bordet. Da han har lagt på med formaninger om at Thomas måske alligevel kan få nogle penge for det, men kun hvis han kan konkurrerer med Thailandske og Polske priser griber han telefonen igen og denne gang ringer han til Søren. ”Søren vi skal have en ny bom og vi har ingen penge” siger Karsten og lyder meget alvorlig. De snakker lidt videre og Karsten afslutter samtalen med Søren med et ”Og så snakker dig og Thomas sammen og kommer med et tilbud? – godt!” Karsten kigger på mig. ”Nu må vi bare vente og se”. Og så er den sag klaret – og som det letteste i verden forsvandt den mavepine og før jeg får set mig om er vores kaffedate slut.

To dage senere klokken 13.30 præcis parkerer Karsten ved min fordør og som en anden Quasimodo smider jeg mit 40 m2 store sejl på ryggen og maser det ind i hans stationcar og så suser vi ellers mod Elvstrøm Sails i Nivå. Jeg sender min yderst fleksible arbejdsgiver en venlig tanke. Jeg har været ”på” siden lidt i otte i morges og der er ingen der har indvendinger over at jeg er offline et par timer. Jeg arbejder bare igen når jeg kommer hjem. Der er heller aldrig løftede øjenbryn når jeg går lidt over middag fordi jeg har den her vildt vigtig sejlaftale eller skal mødes med en journalist. Det er fuldstændig uvurderligt for mig og har været det gennem hele projektet.

img_7822

img_7831Da vi ankommer til Elvstrøm Sails finder Thomas palleløfteren frem og inde i en stor hal sidder der to mænd ved hver deres symaskine. Mine gamle sejl er klar til at modtage den endelige dom. Thomss synes heldigvis ikke de ser helt tossede ud – ja den nærmest ubrugte spiler får endda et par komplimenter med på vejen. Men min kærlighed for den er nu til at overse – farverne er en skøn blanding af bl.a. lilla, orange og gul og jeg kan levende forstille mig hvordan min fine Vesterbro kommer til at ligne en halvfærdig sigøjnervogn med den klud flagrende fra masten – men hey – hellere det end ingen spiler.

img_7833

img_7834

img_7838Vi går ind i et afsides kontor. Nu skal der snakkes forretning. Thomas tager plads bag det store skrivebord og jeg sætter mig i en meget blød og behagelig stol på den modsatte side – jeg bliver helt nervøs. Måske det er en fælde. Så sidder man rigtig der og slapper af når de store tal skal forhandles. Karsten er stukket af ud i det nærliggende køkken. Han vil lade mig håndtere det her, men jeg er sikker på han lytter med, med begge ører! Før jeg får set mig om er det blevet til et nyt storsejl, en ny fok, reparation af min gamle genua og en bompresenning. En såkaldt ”sok” til min spiler blev det desværre ikke til i denne omgang. Økonomien som i forvejen er stram er uden tvivl blevet mere presset efter at Roeren ikke længe er en del af projektet – heller ikke økonomisk og ved lidt hurtig hovedregning kan jeg godt regne ud at penge er meget små, hvis ikke ved at slippe op når jeg engang når Stillehavet. Men det skal nok gå – så længe båden sejler kan jeg klare mig for meget lidt.

img_7832Vi kører videre til Humlebæk hvor Selden Mast ligger og på kontoret møder vi Søren. Han er et stykke over de 70, har haft virksomheden i en menneskealder og har styr på hvilke dele han har solgt til hvilke både helt tilbage til 80’erne. Det er meget imponerende for et rodehoved som mig. Hvad Søren ikke ved er at han og jeg faktisk har talt sammen i telefonen ved en tidligere lejlighed, men det turde jeg ikke afsløre overfor ham. Da jeg ved den lejlighed havde spurgt til min rullebom og om muligheden for at købe en brugt bom havde Søren mere konstaterende end spørgende spurgt om jeg havde tænkt mig at sejle Sjælland rundt eller Jorden rundt? Og så var den samtale ligesom forbi og jeg havde parkeret tanken igen. Søren var dog umådelig venlig på sin egen bestemte facon og der var ingen tvivl om at han ved hvad han taler om. Resultatet blev en bom, et kutterstag og en del udskiftninger af min stående rig.

img_7842

img_7844Samlet set ved de der sejler, at jeg i løbet af et par timer har gjort at kæmpe indhug i mit budget – ja faktisk nærmest tømt kontoen for nuværende, men nu føler jeg til gengæld at Vesterbro for alvor er ved at være klar til de store oceaner og jeg kan føle mig tryg ved tanken om at alt er nyt eller efterset af fagfolk når det rigtig går løs. Jeg glæder mig til at følge processen og de mange forbedringer over de næste par måneder og I skal nok får lov at være med!

3 kommentarer

  • Jeg tror jeg kjenner Karsten P. Fra FTLF, han var til stor hjelp mht å gi meg mitt Cevni kurs bevis, personlig utlevert på Rersø i 2010. Hadde en hyggelig kveld med han der, da han så at vi ikke hadde papirkart for Danmark (kun PC) ga han oss likegodt kart for resten av vår tur igjennom D.😉 Virkelig hyggelig, hilsen Petter & A. sy Fanteliv. Flott innlegg, seil og rigg er viktig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karsten Møller-Hansen

      Hej Petter – nej, jeg er ikke Karsten Pennov ;o) Men vi kender himanden og er begge medlemmer af FTLF. Med sejlerhilsen, Karsten Møller-Hansen

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gustavo Woltmann

    Rigtig godt indlæg. Held og lykke med det hele og god søndag.

    Gustavo Woltmann

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øj - en artikel om mig!