Skoleskibet Danmark

Tid til status

IMG_5403

Det er efterhånden ved at være lidt tid siden jeg sidst har reflekteret over hvordan det går med at lære at sejle. Det er kun halvanden måned siden jeg for første gang hoppe om bord på en båd (dengang en udfordring i sig selv) og da jeg kom ud at sejle første gang kunne jeg ikke engang finde ud af… Ja, lad os bare være ærlige – noget som helst. Heller ikke at lukke min egen redningsvest for den sags skyld. Tiden er gået sindsygt huttigt og meget er sket siden da og så alligevel. Jeg føler hele tiden det går op og ned. Nogle dage kommer jeg slukøret hjem efter en dage på vandet, hvor jeg enten ikke synes jeg har lært noget eller hvor intet rigtig fungerede for mig og andre dage fejler selvtilliden bestemt ingenting og jeg nærmest flyver jeg hjem på min lille cykel og tænker at Stillehavet da bare kan komme an.

Det er nærmest skræmmende hvor hurtigt det at sejle er blevet en fuldstændig uundværlig del af min hverdag og jeg kan nærmest ikke forestille mig hvordan mit liv var inden – jeg så lidt flere serier, det er helt sikkert. Jeg har ikke engang set et sekund af valget denne gang – det tror jeg aldrig er sket før. Jeg har aldrig set sig selv som en ude-pige, men med sejladsen og dykningen er jeg virkelig blevet det. Og hold nu op hvor bliver man bare glad af det!

I lørdags havde jeg og nogle kollegaer planer om at sejle til Sverige en tur, men 2/3 ude på Øresund dør vinden pludselig og vi ligger bom stille. Så var der jo ikke andet for end at nyde solen og bade lidt. Man kan vel (med god vilje) kalde det en frisk oplevelse, men jeg formåede alligevel at svømme hele 3 gange rundt om båden. Jeg var også så heldig at se min første danske delfin der nysgerrigt blev ved med at dukke op et stykke bag båden. Nogle ville vælge at argumentere for at det kunne være et marsvin, men delfiner virker på en eller anden måde bare lidt finere, så jeg holder stædigt fast i min påstand.

IMG_5397

Et udvalg af franske oste, spansk pølse og dansk leverdreng

Bagefter underholder jeg med mine manglende evner til at binde knob og skipper kigger oven i købet bekymret på mig da jeg ikke magter at forme et 6-tal med rebet. “Er du ordblind eller sådan noget?” “Nå ikke!”. Lige der ville jeg ønske at jeg rent faktisk var ordblind. Nej jeg bare  ualmindelig dum til reb – så fat det dog! Det der med at være helt blondine til noget er et lille trick jeg kan – typisk så mine medmennesker får det lidt bedre med sig selv – og det er jo altid dejligt at kunne hjælpe! Til sidst lykkedes det mig dog at binde en så kaldt abehånd. Et mega sejt knob som er aldeles uanvendelig på en sejlbåd – og i det hele taget faktisk!

IMG_5398

Men hold nu op hvor er det flot!!!

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skoleskibet Danmark