Diver below

Skoleskibet Danmark

IMG_5371

Det er altid så festligt når Skoleskibet Danmark ligger til kaj udenfor mit kontor ved Langelinie. Det store flotte skib der majestætisk nærmer sig kajen, de unge mennesker klædt i matrostøj der står forventningsfulde og ranke i rækker og geledder og ikke mindst de længselsfulde og stolte forældre med flag i hænderne der kigger ængsteligt efter deres små purke som de ikke har set i månedsvis.

Det senarie får mig hver gang! Da jeg aner Skoleskibet ud af øjenkrogen forlader jeg hurtigt min plads ved computeren og tager en dyb indånding. Ingen tårer denne gang formaner jeg mig selv.

Det lykkedes bare ikke. Hvor er det typisk. Det er som om jeg føler det hele og jeg tænker på min egen afrejse. Hvordan mon jeg selv har det den dag jeg står der på kajen og skal sige farvel til venner og familie som jeg måske ikke kommer til at se i tre år? Puh.. Jeg skynder jeg mig at skubbe tankerne væk for de hjælper bestemt ikke på tårerne.

IMG_5341

Udsigten fra kontoret

Jeg lokker mine kollegaer til en lille rundvisning midt i arbejdstiden og det er skønt at forlade kontoret midt på formiddagen og komme lidt ud i solen.

IMG_5355

Et billede af fremtiden kontor med min arbejdsplads i baggrunden

Da vi kommer under dæk går det op for mig at eleverne på Skoleskibet sover, spiser og bliver undervist i det samme lille rum. Skoleskibet er virkelig forud for sin tid.. alt den snak om multifunktionelle rum er åbenbart slet ikke ny. Eleverne må hellere ikke medbringe mere hjemmefra end der kan være i en rygsæk og de har ikke deres eget tøj på. Når de påmønstre får de udleveret et sæt blåt matrostøj og 4 hvide t-shits. Om aftenen når eleverne skal i seng bliver bordene skubbet væk og i skabene langs væggene ligger deres hængekøjer. Hængekøjerne bliver hængt op i loftet med 5 cm mellemrum siger den unge matros.. Jeg kigger mistroisk på ham.. Det kan da ikke passe. “Altså.. hvordan kommer man i seng” spørger jeg med lige dele skepsis og beundring. Det kan den unge matros da sagtens vise mig! Jeg begynder at blive glad for at jeg aldrig har sejle med Skoleskibet for jeg kan godt regne ud at jeg ville blive nødt til at sove direkte på plankerne!

IMG_5374

Det er da nemt nok!

IMG_5345

Dagens menu er Chili con carne

IMG_5387

Skoleskibet emmer af historie og traditioner

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Diver below