Mad på dåse

Sådan burde alle morgener være…NOT !

image

Dagen startede ellers så godt. Jeg stod klar med svømmetasken (indeholdende min fineste badehætte) foran svømmeren kl. 6.30. To km crawl blev overstået på rekordtid (okay, så næsten da) og havregrynene blev indtaget med frisk kaffe – Roeren er min faste kaffe-pusher.

Herfra gik det ned af bakke! Det er åbenbart ikke nemt når to lige stædige og lige selvstændige mennesker er lidt for sent på den og skal pakke en backpack til 3 ugers vandreferie i Chile.

Altså startede vi vores tur med et kæmpe skænderi. Roeren indså heldigvis hurtigt at jeg var helt uden skyld, det var selvfølgelig helt og aldeles ham der var gal på den… og så susede vi mod lufthavnen.

Jeg har i over et år nu sparet op til min kommende jordomsejling og jeg er faktisk temmelig stolt over hvordan det er gået indtil nu. At spare op har aldrig været min stærke side og det giver stof til eftertanke hvor meget man egentlig kan spare op hvis bare man vil det nok. Jeg har formået at omlægge mine vaner fuldstændigt og leve for et absolut minimum hver måned. Jeg har altid elsket at rejse og det at have mødt Roeren har ikke gjort udlængsel mindre. Derfor besluttede jeg at det var okay at gøre et indhug i opsparingen og afholde noget af den ferie jeg af gode grunde ikke synes jeg havde råd til i løbet af sommeren.

Jeg håber at jeg løbende kan holde jer opdateret om mine oplevelser i Chile. Og rejsetips modtages meget gerne!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mad på dåse