Endnu et medlemsskab

Mere af det tak!

0

Sådan burde alle dage være! Eller måske næsten for i går var en hektisk dag, men det var også en dag der gav energi til resten af ugen og som tvang mundvigene opad i en nærmest akavet position som jeg ikke kunne ændre på om så jeg prøvede (og det gjorde jeg faktisk et par gange for at undgå at ligne en komplet idiot nede i Brugsen). Men kender I det? At man er så glad at man slet ikke kan lade være med at smile?

Dagen startede ud med et morgenmøde og en dejlig travl dag på arbejde og så videre til den skrifligt og mundtlig eksamen i mit duelighedsbevis. Nu mangler jeg kun den praktiske prøve som er på søndag. Eksamen gik over al forventning og jeg havde kun en enkelt fejl i et af tågesignalerne  – Hvem sejler også fra Grenå Havn når man ikke kan se noget? Jeg havde fuldstændig styr på alle navigationsopgaverne og til den mundtlige del trak jeg fiskeskibe som jeg heldigvis godt kunne genkende lysene på (rød over hvid, fanger ik en skid). Til den mundtlige del sad jeg foran en sort magnetisk tavle, hvor Poul placerede nogle magneter som skulle symbolisere skibslanterner. Han fandt også det fineste lille træskib og så skulle jeg underholde Poul og sensor med hvordan jeg ville navigere i forhold til båden og lyset. Det gik heldigvis også temmelig smertefrit. Jeg var den første på mit hold der blev færdig med eksamen, men jeg havde også travlt med at komme af sted til mit første prøvedyk med Mærsk Dykkerklub og Master Dive Dykker Center.

Jeg ankom til Bagsværd svømmehal 5 minutter for sent og stod der helt forpustet og rød i hovedet efter 18 km i modvind (jeg forstår at lave en entre). Jeg havde frygtet at det hele ville gå lidt for stærkt og dykningen var meget langt væk, men instruktørerne var simplethen så søde. De var grundige og tog sig god tid til at gennemgå det helt basale på enmandshånd. I det hele taget følte jeg mig rigtig tryg og det viste sig at selv om det var 11 år siden jeg sidste havde haft en tank på ryggen så var dykningen slet ikke så langt væk som jeg havde frygtet. Selv min buoyancy (flydeevne) var under kontrol om end den var en smule rusten. Efter at have pjasket rundt i svømmehallen og kigget på flisebunden i over en time var jeg simpelthen helt høj – tør ikke tænke på hvordan jeg har det når jeg bliver sluppet løs på åbent hav!

Jeg nærmest fløj hjem på min cykel så glad var jeg. Følelsen af vandet og vægtløsheden var fantastisk. Tænk at jeg helt havde glemt det! Og hvor er det bare fedt at føle at jeg er på vej i den rigtige retning og at alt går op i en højere enhed. Dykning vil jo være en stor del af mit liv når jeg først kommer i gang med min jordomsejling og jeg er virkelig taknemlig for at jeg var fundet en måde at blive bedre til det også. Dykning kan være en farlig sport hvis man ikke ved hvad man gør. Ihvertfald bliver det bliver helt sikker ikke sidste gang jeg skal møde de mennesker igen. Nu skal jeg bare have tilrettelagt min uge sådan at jeg kan nå både at dykke og sejle – first world problem!

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu et medlemsskab