Så mange penge koster en jordomsejling!

Så er jordomsejlingen for alvor i gang!

img_7692

Efter en fantastisk afsked i Lynetten og en overvældende interesse og ikke mindst hjælpsomhed i Nykøbing Mors er Vesterbro og mandskabet ankommet til Inverness i Skotland hvor vi glæder os til at sejle gennem den Caledoniske Kanal.

De første par dage i Danmark var præget af et utal af udfordringer – nogle af dem så store at jeg en overgang overvejede om at havde gabt over for meget. Blandt andet tog båden foruroligende mængder vand ind flere forskellige steder og jeg bebrejdede mig selv at jeg ikke havde fået testsejlet båden mere – men det er altså ikke let at gå fra drømmer til jordomrejser på mindre end to et halv år.

Endnu en gang oplevede jeg dog dominoeffekten og hvordan et hav af mennesker aktiverer deres netværk for at skaffe mig præcis den hjælp og vejledning jeg har brug for når det brænder på – jeg er så evig taknemlig for hver og en som har hjulpet. Der var og er stadig et hav af hovedbrud og udfordringer ombord på Vesterbro og jeg får helt sikker brug for råd og hjælp et godt stykke tid endnu, men ingen af dem udgør en sikkerhedsrisiko der gør at vi ikke kan sejle videre.

Sidste stop i Danmark var Struer og på trods af en tårevædet afsked i Nykøbing Mors dukker både 1. og 2. supporter (aka farmand og mor) uventet op i Struer med kaffe og kage til crewet – specielt farmand er vist svært stolt af datteren og på det seneste har stemmen i hvert fald haft det med at knække over lidt oftere end ellers. Datteren som er svært glad for sin far synes vist at det er på tide at navlestrengen bliver – hvis ikke klippet , så i hvert fald lidt længere og hun har vist helt glemt at fortælle ham at der er lavet nye regler der gør at telefontaksten i EU er den samme som i Danmark – det fortæller I ham ikke vel?

I det hele taget har der været en lind strøm af folk forbi båden med alt mellem skipperpiber, flødekartofler og hjemmebagte rugbrød – ja vi fik sågar den sidste olie af en sognepræst – jep! I læste rigtigt og godt nok var det en lækker rapsolie, men alligevel. Desuden har både farmand og hjælperne i Nykøbing Mors allerede fået heltestatus blandt crewet og vi savner dem allerede.

Det blev en hård men også fantastisk tur over Nordsøen – det meste af tiden havde vi vinden lige imod os og da vi på andendagen stadig havde mere kurs mod Skagen end Skotland krævede det sin mand at holde moralen høj. Mandskabet har dog gjort det helt og aldeles formidabelt. Her kommer en kort præsentation:

Philip tager prisen for flest opkastninger, 15 tror vi det er blevet til (men hvem tæller) og selv om den store mand var både gul og grøn i ansigtet de første 3 dage og havde svært ved at holde noget som helst i sig har han været et stort smil – det kræver sin mand at smile og kaste op på samme tid kan jeg fortælle jer, og så laver han en absolut killer-tunsalat. Desuden skal man lede længe efter en mere høflig og imødekommende person.
Maibritt er turens sejeste besætningsmedlem. Hun aner absolut intet om sejlads, men hun kaster sig ud i alle de opgaver og udfordringer hun bliver stillet overfor med en entusiasme og et gåpåmod som jeg sjældent har oplevet. Hun er turens oldfrue i ordets allerbedste betydning og sørger for at alle ombord har det godt. Hun laver kaffe (godtnok i min nye mælkeskummer), smørremadder og sørger for at vi alle bliver godt og grundigt desinficeret med rigelige mængder rodalon. Desuden udvider Maibritt bådens kulturelle horisont. Ved synet af Cheminova smed vi VLFT på anlægget og skrålede med til stor forundring for især Philip som er turens eneste sjællænder.
Søren er turens erfarne herre og vi kunne ikke have klaret os uden ham. Nok er han er herre af få ord, men han er uhyre tålmodig og pædagogisk når han for fjerde gang fortæller os alle sammen hvordan vi bedst bruger agterspringet eller hvordan man trimmer forsejlet.
Kristian er bådens handyman, fartrekordholder (9,7 knob) og selvudnævnt fiskeriminister. Tre kast og tre bid praler han med, men undertegnede var tilfældigvis tilstede på den nattevagt hvor vi opdagede at bid nummer tre var en velvoksen måge. Kristian reagerede ved at gå rundt om sig selv og stritte med alle 10 tømmerfingre. ”Det kan jeg slet ikke overskue” siger han så, men jeg insisterer på at han er fiskeriminister og desuden var ham der kastede linen. Kristian ruller linen ind og da han får kræet ind i cockpittet opdager han til sin skræk at den stadig er levende, men at den ikke har haft godt af surfturen. ” Føj hvor er den ulækker” siger han, mens jeg griner. ”Seriøst jeg hader fugle – de er helt utilregnelige” fortsætter han og befrier den hurtigt fra linen inden han kaster den store fugl over bord og ud til frihed.

Det er ikke forbi det kommer bag på mig, men turen har allerede vist mig at det handler ikke om de lande man kan krydse af på listen, hvor langt man har sejlet eller hvor mange bounty øer man har snorklet på – det handler om hvem man oplever det med og jeg har uden tvivl verdens bedste crew!

 

35209406084_35e1cb18ed_o

eued5643  akau6499 nyqh8404 vdhk9749 img_7705 pckk8428

 

1 take gopro
Vi har nok vand med....

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så mange penge koster en jordomsejling!