Lektion fra en garvet fisker

På herretur med tøserne

unnamed

Jeg har længe godt kunne tænke mig at komme lidt ud.. Altså sådan rigtigt! Ud i naturen!! Vesterbro gør det godt, men det er begrænset hvor meget bydelens parker opfordre til vandring, bål og camping… og så er det i øvrigt drøn ulovligt!

Jeg har adopteret en ny veninde (en lækker aflagt sag fra en veninde der har fået hele pakken – I ved: kæreste, to biler og rækkehus i Jylland) og med hende fulgte en hel opgang af skønne kvinder. Vi bor tilfældigvis alle sammen på samme gade og jeg havde fået overtalt dem til en tur til Sverige i sådan rigtig overlevelsesagtig stil – i hvertfald for 4 kvinder som normalt fortrækker Cosmopolitans over en håndbajer, stiletter over vandrestøvler og roomservice over bål mad. Vi havde lejet vores egen ø i Sverige -og ja, I læste rigtigt. Vores egen lille bitte ø med en lille primitiv hytte.

Diskussionen starter allerede i bilen på Vesterbro. “Hallå.. vi har glemt orm” siger Jeannie.. Jeannie har skaffet de fedeste fiskestænger med Angry Birds og vi lader os ikke slå ud over at står “børnefisketrang” på pakken. Line har heldigvis styr på maddingen for hun har både melklister (hvad det så end er)!?!?! og hendes 3 årige søns gule graveske med. “Så kan vi jo bare finde nogle svenske orm” siger hun. “De er sikkert lige så gode” Vi fandt aldrig nogen svenske orm – det skyldes måske at vi boede i en nåleskov.

12108274_10156137517580313_2019154007727848601_n

I bilen fortæller jeg at jeg for nylig er blevet interviewet til et magasin der hedder Lime. Lime vil lave en reportage om “Kvinder der tør” og de synes åbenbart at mit projekt var spændende. Efterfølgende skulle jeg mødes med en fotograf som skulle skyde nogle billeder til artiklen. Det hele blev en smule opstillet – mig iført gummirøjsere og sejlertøj der poserer foran bådene i Langelinie. Til sidst insisterer den søde fotograf på at sprøjte vand på mig med en vandslange mens han tager billeder af mig. “Det bliver bare skide godt med lyset” påstår han, alt i mens jeg føler min værdighed løbe ned i kloakken sammen med vandet. “Var du nøgen” spørger pigerne tøvende? “NEJ!!!” siger jeg… og måske lidt for højt, men jeg kan godt forstå spørgsmålet. Jeg insisterer på at jeg var meget tækkelig og fuldt påklædte, men pigerne er ikke helt overbeviste. Det bliver spændende at se de billeder altså!

Vi ankommer selvfølgelig til det lokale turistbureau 15 min efter lukketid og må lige bruge lidt tid på at finde ud af at hytte altså hedder “stuga” og at nøglen til “stugan” kan samles op på en nærliggende benzinstation. På benzinstationen får vi udleveret en tyk brun kuvert og et bundt nøgler – mere kan den søde pige bag disken ikke fortælle os, men hun smiler til gengæld en hel masse. Tilbage i bilen får vi åbnet den brune kuvert – det ser spændende ud og jeg føler mig næsten som en del af en skattejagt. I kuverten ligger første ledetråd – et kort over en stor sø med en masse hytter rundt om. På kortet er der tegnet en cirkel rundt om to hytter der ligger tæt ved siden af hinanden. Vi kører af sted – nu for at finde to huse der ligger tæt i et kæmpe skovområde i Sverige!

Da vi har kørt lidt frem og tilbage går det endelig op for os at vi i nøglebundet har en nøgle til en stor metalbom som vi er kørt forbi et par gange – jeg stiger elegant ud af bilen og åbner bommen for tøserne og jagten kan nu fortsætte. Glæden vil ingen ende tage da vi endelig får lokaliseret vores motorbåd for enden af bakken og vi finder ledetråd nummer to frem. Et tvivlsomt søkort i stærk kritisabel kvalitet med en hav af småøer indtegnet. En af mindste øer er cirklet med blå kuglepen og nu er der kun en kort sejltur mellem os og hytten og det er heldigt for solen er efterhånden ved at være gået ned.

Efter adskillige forsøg vil motoren stadig ikke starte. Jeg har afprøvet alle de tricks jeg har i bogen og pigerne kigger på mig. Den her del af turen var mit ansvar! Vi ror da bare siger Line og griber en årer. “Vi ror ingen steder” siger jeg bestemt! “I kan ikke ro” “Kan nogen af jer måske ro” spørger jeg, men jeg kender allerede svaret. Jeg ombestemmer mig heller ikke op da Line siger at hun engang har roet i Fårup Sommerland. “Det er mørkt lige om lidt og det her elendige søkort har ingen målestoksforhold” siger jeg og smider det ned i båden til Jeannie – hun er langt bedre til navigation end mig, men det siger måske i virkeligheden ikke så meget. “Hvad har du så tænkt dig?” bliver Line ved. “Vi aner jo ikke hvor langt der er ud til den åndsvage ø” gir jeg igen. “Når det bliver mørkt i Sverige så bliver det altså mørkt” påstår jeg. I virkeligheden er jeg ikke sikker på at det bliver mere mørkt i Sverige end i andre steder i verden, men det sidste jeg har lyst til er at strande ude midt i en sø i bælgravende mørke. Vi kan ikke se vores ø fra fastlandet, men jeg vurderer at der er mindst et par km og i følge kortet skal vi til højre, rundt om en større ø, forbi to små øer og der bagved et sted ligger vores ø. Malene blander sig “Vil du måske sove i Adam i nat?” siger hun” Adam er Malenes bil og jeg tænker på hvor mast vi sad på vejen her op og på min højre balle som stadig sover. “Okay så ror vi” siger jeg! Ingen skal være i tvivl om at det er 4 kvinder med holdninger der er på tur 🙂

Da vi er ca halvvejs ude i søen lyder der et højt knæk fra den ene årer. Det er simpelthen løgn – åren er knækket, men vi lader os ikke slå ud. Line padler i den ene side og jeg ror i den anden.

12079721_10153227645782358_7843365749100237347_n

Efter en om rokering gir jeg motoren et sidste forsøg og YES!! Den starter og tager os den sidste km til vores ø. Det bliver sidste gang vi får gang i motoren så da weekenden er omme har vi våde vabler og ømme skuldre til at bevise vores glimrende ro-egenskaber.

12063367_10156963056688125_7332577156676336535_n

Vi har en fantastisk weekend med store mængder af både rom, rødvin og beef jerky. Man taler så godt over et bål og det er som om vi hurtigt blev meget praktiske anlagt. Alting tager jo 100 år når der hverken er vand eller strøm og at det hele i øvrigt skal laves over bål. Vi roser hinanden for de skøreste ting og pludselig gør det ikke noget at det tager mindst en halv time at lave kaffe.”Øj det er en god pind du har der”…. “Den stabiliserer bare gryden helt perfekt”.”Du har hermed mad-over-bål-mærket – det syr vi på din skjorte i morgen” siger Line alvorligt da jeg lørdag aften koger suppe på en hel kylling.

12088097_10156963057503125_5368335534545616645_n

12079062_10156137517585313_1313874372195353774_n

10156140_10153227647847358_5830644771483203998_n

På billedet ses hele øen – den er vel 100 gange 100 meter – helt til venstre og inde bag træerne er vores lokum!

12079484_10156137517945313_1582932594167545096_n

12088540_10156137517905313_1031350594370282904_n

12108190_10156963058053125_5837656279437090143_n

12140849_10153227648197358_3973298131357382350_n

11988532_10153190440447984_7769641601797507137_n

12088101_10153227666872358_1096576022862486330_n

12109315_10156137517810313_785948747176129897_n

10933757_10153227640057358_5840357866977005638_n

12106985_10156137517610313_452733686201354757_n

Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal til Sverige – specielt ikke i så fantastisk et selskab!

12115432_10156963057573125_6683416409945512840_n

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lektion fra en garvet fisker