Øj – en artikel om mig!

Jeg er blevet interviewet til online magasinet “Min Båd”. Jeg er tidligere blevet interviewet af dem og lige inden jul kontaktede de mig igen for at høre om de måtte lave en opfølgende artikel om mig. Det måtte de selvfølgelig gerne, men denne gang var det faktisk en smule grænseoverskridende at invitere dem indenfor i forberedelserne til min kommende jordomsejling. Eller skulle jeg måske sige manglende forberedelse. At det var grænseoverskridende skyldes helt sikkert at jeg samtidig udstiller min egen uvidenhed, usikkerhed, bekymringer og ikke mindst min manglende forberedelse. Og det er på trods af at jeg virkelig kæmper for at blive klar.
Drømmen lever og er fortsat kæmpe stor. Jeg tror slet ikke jeg kan bære hvis det viser sig at en afsejling til sommer ikke kan lade sig gøre. Derfor der virkelig meget på spil og det er selvfølgelig både spændende og lærerigt, men samtidig er det også virkelig hårdt en gang i mellem.
Du kan læse artiklen her. Jeg håber I tager godt imod den!
Kh Vibeke
WAUW! Jeg er lige faldet over din blog, og jeg må sige, at du er for sej! Det er kæmpe inspirerende at læse, hvordan du knokler på med rejsedrømmen – et stort projekt, som min mand og jeg selv kender alt til. Så vi hepper og sender den allerbedste karma din vej. Jeg er ikke i tvivl, om du vil lykkes og få den fedeste tur! God vind! 🙂