En kærlighedshistorie…

Novice møder nestor

IMG_7671

Som jeg allerede har nævnt her på bloggen så skal jeg krydse Biscayen til sommer.

Jeg skal sejle fra Jersey til Lissabon som gast på Aages båd – Aage som har jeg mødt gennem foreningen ”langturssejlerne” og jeg GLÆDER mig!

Noget der har slået mig igen og igen igennem hele mit projekt er hvor imødekommende og hjælpsomme andre sejlere har været. Til træf med langturssejlerne i januar kom Aage (til trods for at han slet ikke kendte mig) hen og spurgte om jeg kunne tænke mig at blive gast over Biscayen – han skulle ikke engang have noget for det så længe vi delte udgifterne til mad og havnepenge!

Jeg havde aftalt at mødes med Aage igen når det blev forår og båden var kommet i vandet så kunne vi lige lære hinanden lidt bedre at kende inden vi skulle bruge 3 uger sammen på en lille båd.

”Aage er pensioneret fra Søværnet og så har han en masse tid tilovers – ja han går jo selvfølgelig til svømning med børnebørnene hver mandag” griner hans søde kone Jytte, da jeg måber over at ruten allerede er planlagt ned til mindste detalje. Og det til trods for at vi ikke skal sejle gennem Biscayen før engang i slutningen af juli.

Aage ser knap så begejstret ud over sin pensionisttilværelse og jeg gætter på at han ikke har været pensioneret ret længe og at svømning med børnebørnene ikke helt svarer til at være flotilleadmiral i Søværnet.

At Aage har haft en lang militærkarriere kan han ikke løbe fra. Han er hverken stor eller bredskuldret, men det skal man ikke tage fejl af. Aage har sejlet i mere end 40 år, men han hverken praler med sin erfaring eller virker bedrevidende. Aage er en detaljens mand og det hersker udpræget orden ombord på deres 42 fods Bavaria. Alt er sirligt mærket og pakket og han ved præcis hvor alting er – lige ned til den mindste ledning eller møtrik og han lægger ikke skjul på at han forventer samme orden og sirlighed af Roeren og jeg – det handler om sikkerhed fastslår han.

”Her kaster man op” siger Aage og griner, mens han peger på en plads bagerst i cockpittet. ”Ikke noget med at læne sig ud over rælingen – vi kan ikke have at nogen falder overbord”. Sikkerheden kommer åbenbart også først når det gælder mit maveindhold…

Aage kan ikke imponeres med smarte bemærkninger eller store armbevægelser, men derimod dedikation og hårdt arbejde. Jeg ved at jeg kan lære uendelig meget af Aage, men jeg er allerede bange for at skuffe den rare mand. Jeg håber han er klar over hvad han har kastet sig ud i – jeg er stadig totalt nybegynder. På vej ud af døren stikker han os et søkort og en lærebog – av! Lektier! Han har nok fornemmet min erfaring – eller manglen på samme.

2 kommentarer

  • Det er altså virkelig hyggeligt at følge med i din (nu jeres 😉 ) planlægning er jordomsejlingen. Du skriver virkelig godt og fængende, og jeg får sådan lyst til selv at kaste mig ud et lignende projekt med min kæreste. Lidt sjovt, at vi faldt i snak sidste år til en middag med Bloggers Delight, og at jeg nu kan se, hvor langt du er nået sidenhen. Det bliver spændende at følge med fremover!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke Svenningsen

      Mange tak Laura! I er jo de dygtige bloggere, så din kommentar betyder helt vildt meget 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kærlighedshistorie…