En dag for anker

Når sandheden skal frem

img_9405

Det er ved at være meget længe siden I sidst har hørt fra mig. Tre en halv måned for at være helt præcis. Jeg har altid forsøgt at være så ærlig som jeg overhovedet kunne. Både ude i det virkelig liv, men også her på bloggen– måske ligefrem lidt for ærlig og direkte til tider og det er i virkeligheden nok der skoen trykker.

Jeg har taget tilløb til det her blogindlæg længe. Ja jeg har endda flere kladder til halvskrevne indlæg liggende og nu har jeg endnu engang sat mig i sofaen med en kop grøn kvæde te og en varm dyne (Roeren insisterer på at radiatoren ikke skal køre på max hele vinteren) ”Kom nu – du kan godt. En sætning af gangen. Det er den her vej vi skal…”.

Der er sket rigtig meget siden jeg er kommet hjem fra mit eventyr over Biscayen i starten af august. Først og fremmest er det for alvor gået op for mig hvad det her kræver og hvor lang vej der egentlig er igen når man tænker på at jeg stadig vil af sted i starten af juli 2017.

Mange af jer har spurgt hvorfor det haster sådan? Svaret er for det første at jeg simpelthen ikke kan eller tør vente. Jeg har bare altid haft meget kort fra tanke til handling og jeg er bange for at jeg ikke kan holde momentum endnu et år. Det lyder måske skørt når det vitterlig er en så stor en drøm for mig. Hvorfor så ikke vente endnu et år? Men så er jeg simpelthen bange for at livet tager mig i en anden retning og at jeg aldrig får udlevet netop denne her drøm. Afgang næste år passer også bare fantastisk med min jobsituation Desuden har jeg en alder der gør at hvis jeg skal have børn, så skal det være indenfor en overskuelig periode og det betyder at jeg skal af sted – snart.

Nå, vi kom fra det med ærligheden. Hvorfor har der været stille på bloggen så længe og hvorfor er det her indlæg så svært at skrive?

Det er altid lettest skrive -og måske også sjovest at læse om de gode stunder. Det er straks sværere at skive om hvor lidt jeg har fået sejlet siden sensommeren om at jeg stadig får ondt i maven ved tanken om at sejle Vesterbro ind og ud mellem stolperne i Lynetten eller om hvordan Roeren er ved at få kolde fødder i forhold til hele projektet.

Så hvad er planen så? Planen er at fortsætte. Ufortrødent. Lige gyldigt hvor hårdt og uoverskueligt det hele til tider ser ud. Planen er at båden med få undtagelser skal blive langtursklar inden foråret melder sin ankomst. Planen er også at sejle så meget som muligt så snart der igen bliver mulighed for det inkl. en træningstur til Norge. Finde mig en læremester som kan sejle med mig de første par måneder til Gran Canaria. Og til sidst så må Roeren og jeg i fællesskab finde ud af om han kan finde sin plads på en jordomsejling eller måske dele af den uden at gøre for mange knuder på sig selv når hans drøm i højere grad handler om mig og atoller i paradis og ikke en trang køje på et gyngende skib i høj sø.

 

Kærlig hilsen Vibeke

14 kommentarer

  • Søren Carstensen

    Hej

    Hvis du har brug for en der kan lære dig at sejle, kan jeg godt hjælpe. Jeg bor på Amager så det er nemt for mig at komme forbi og sejle en tur eller to.

    Lidt om mig selv:

    * Jeg har sejlet siden jeg var 6 år
    * Jeg har undervist i sejlads primært kapsejlads de sidste 10 år.
    * Jeg har sejlet som trimmer / taktiker på både op til 65 fod
    *Jeg er på det danske militære landshold i sejlads
    * jeg har haft båd i 20 år
    ‘ I sommerhalvåret sejler jeg mandag til torsdag til forskellige stævner og forskellige både.

    Jeg er 41 år gift og har en lille søn.

    God vind.

    Søren Carstensen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke Svenningsen

      Hej Søren.. Mange tak for din søde besked og beklager mit sene svar! Hvor møder jeg bare mange søde og hjælpfulde mennesker gennem sejladsen. Du har jo rigtig meget erfaring, men hvad tænker du at du har både tid og mulighed for at hjælpe med i? Det bliver nok ikke til sejlads i januar for mig ihvertfald, men derefter har du måske lyst til at tage ud at sejle en tur? Nye sejl står øverst på ønske og prioritetslisten, men de gamle sejl går nok også an indtil videre. Kh Vibeke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Søren Carstensen

      Hej igen.

      Du skal ihvertfald ikke være bange for at sejle din båd, det vil jeg gerne hjælpe med. Jeg forestiller mig at vi tager nogle havnemanøvre så du bliver fortrolig med din båd. Vi kan også sejle en længere tur evt. Anholt og retur- vi kan gennemgå din båd så den bliver sikker under alle forhold – i virkligheden drejer der sig bare om at få sejlet en masse under forskellige forhold og nogle ture hvor du ikke kommer i land i 24 timer. Vi kan også sejle Sjælland rundt hvor du står for navigationen, jeg har sejlet kapsejladsen Sjælland rundt 15 gange så jeg kan turen i søvne. Du skal ihvertfald IKKE give op nu 🙂

      Søren

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Vibeke
    Jeg er afsted med min familie lige nu – en mega erfaren far, 3 børn og så mig med virkelig lidt erfaring. Vi rejste i august måned – og har siden da oplevet op- og nedture. Først og fremmest er vi blevet forskrækkede over hvor meget transport-sejlads der er. Hvor hårdt arbejde det er. Og hvordan man kan blive bange for vind og bølger. Men…når det er sagt, så er det fantastisk! Tid, ro og hav. Vi har valgt i vores familie at splitte op, når vi har brug for det. Det betyder, at jeg lige nu sidder i en lufthavn med mine 3 børn og venter på et fly til Barbados. Og skipper er i Santa Cruz marina og gør vores skib “Johanna” klar til det store Atlanterhavs-kryds. Et kryds han tager med 3 andre, som brænder for de lange stræk. Hvis der er noget vi har lært i løbet af de sidste 3 måneder, er det, at det er okay (og ret tit meget nødvendigt) at ændre planer. Jeg er sikker på at din tur bliver god og lige som den skal være for dig! Du må endelig skrive, hvis du har spørgsmål. Jeg er ikke så skarp med sejler-svarene, men alt det der handler om relationer og følelser når man står overfor eventyret – og midt i eventyret, det har jeg virkelig mange oplevelser med. Held og lykke!! Mange hilsner Cille – therosentofts.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helge V. Olsen

    Men hvor lidt har du så sejlet siden i sommer? Du har egen køl en fødderne, og det er et stort skridt frem. Næsten det største. Men har du sejlet halvdelen af alt det, du skal nå, inden du skal af sted? Du har en halv sejlsæson, inden 1. juli. Døm selv, om det er realistisk.

    Jeg har lyst til at være støttende som alle andre. Men det er svært, når man ikke har overblikket, som du selv har nu. Kun du har listen over alt det, du skal nå, inden du sejler. Hvis det kan nås, så gør det. Hvis det er umuligt, så udskyd eller lad være.

    At fortsætte ufortrødent er at fortsætte i samme hastighed, som du har gjort siden i sommer. Kun du ved, om det bringer dig til delmålet om at blive klar til juli

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lars

    Hej sejler
    Dejligt at læse om dine følelser og tanker👍😊⛵️
    Godt du holder fast i din og Kærestens drømme.
    Lav JERES plan , hold fast i drømmen i har sammen og glem karrieren og børn….og hvad du tror andre forventer!…livet er forunderligt og grib lykken eventyret…i den form I finder bedst😊
    Jeg var ved at gøre som Jer for mange år siden
    Men tøvede og fik kæreste børn og udskød min drøm…men er nu ærgerlig over jeg ikke fulgte min plan…selv om det også var skønt med børn job…
    Børn skal I nok få😄I har hinanden og roeren virker glad for st sejle måske på en anden måde en din pt. men ting ændre sig hvis I passer på hinanden…god fornøjelse og følg planen….pas bare på at det ikke kun bliver planen(din😉) men jeres i er motoren i jeres eventyr…eventyr har mange former😊Husk det kærligheden er livets salt I alt hvad vi gør 😉…livet må ikke blive hvad der sker for Jer når I kun laver planet
    God vind med det hele sejler😉
    Hej Lars😊⛵️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke Svenningsen

      Tak for dine perspektiver Lars. Jeg tror heller ikke jeg kan tilgive mig selv hvis jeg opgiver nu. Jeg vil altid tænke – hvad nu hvis. Det skal prøves af – også selv om jeg ikke nødvendigvis når hele vejen rundt, men så har jeg i det mindste fået prøvet det af! Kh Vibeke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øyvind Bordal

    Hej! Jeg har en hel del erfaring med langtursejlads, og stor sympati for dit projekt. Hvis du vil have en snak og lidt coaching og råd, så sig til. Jeg har været igennem mange af de faser du beskriver. God vind, uanset 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke Svenningsen

      Hej Øyvind. Mange tak for din hilsen og tak fordi du tilbyder din tid. Jeg kunne sagtens få brug for en snak og en kaffe på et tidspunkt 🙂 Jeg har simplethen mødt så mange og hjælpsomme langturssejlere i løbet af projektet – de må være af en hel særlig støbning! Kh Vibeke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Kære Vibeke
    Vi kender ikke hinanden men jeg hepper på dig!
    Hvis du mangler en med minimal sejererfaring men med massere af gå på mod til kortere ture må du sige til.
    Jeg kan kun sige, at når man endelig er der ude er det fantastisk.
    Al held og lykke.
    -Simone

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Endelig nyt indlæg! Jeg opdagede din blog i juli og læste den fra start til slut på nogle dage og så var der pludselig så stille! Hep hep hep, på dig der er så determineret. En inspiration for os alle!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke Svenningsen

      Hej Jannie. Tak. De små hilsner betyder mere end du aner. Jeg får brug for alle de hep jeg kan få 😉
      Kh Vibeke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg krydser fingre for at dit projekt lykkes! Nu er det efterhånden ved at være noget tid siden, vi hilste på hinanden – nærmere bestemt foråret sidste år, men jeg husker, at du var ret determineret på at udleve din drøm. Jeg håber virkelig du når dit mål! Vi kan ikke sejle, men har du brug for gaster, er vi mere end friske 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke Svenningsen

      Hej Laura

      1000 tak Laura. Hvor er det dejligt at høre fra dig. Det kunne meget vel blive relevant så skriv endelig igen hvis det kunne blive aktuelt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dag for anker