Et møde med julemanden

Når kage holder op med at virke

unnamed-3

Kender i det? Et lynhurtigt kig ud af øjenkrogen. Kysten er klar. En hurtig hånd frem og HAPS. Et stykke kage mere til mig. Det var der ingen der så!

Jeg er til inspirationsweekend med “Foreningen Til Langtursejladsens Fremme” i Silkeborg og jeg er fuldstændig overvældet over informationsmængden. Hvor er der dog meget jeg skal vide og der er stadig alt for meget som jeg ikke aner noget om.

Ved i fx hvordan man bedst udnytter batterier, hvordan man beregner hvor tykt kablet til dine elinstallationer skal være eller hvordan man henkoger kød? Det gør jeg! Til gengældt stod det også krystal klart for mig at jeg ved alt for lidt om VHF, DSC, AIS og satrelittelefoner. Og hvordan var det nu lige man sendte emails til søs eller modtog de mest pålidelige vejrudsigter?

unnamed-5

Og hvad med båd? Planlægning af en mere detaljeret rute? Økonomi? Vind og vejrsystemer? Og gaster?

Der er ikke mange problemer der ikke kan løses med sukker, men i dag er altså en af de dage. Hvad gør man når kage holder op med at virke? Og i øvrigt bevirker at bukserne strammer lidt mere end de plejer – og så kun på en enkelt weekend!?

De øvrige deltagerne som jeg i øvrigt vil skyde på har en gennemsnitsalder på 60 drikker også kaffe og spiser kage. De har dog så meget styr detaljerne at de kan lave håndarbejde under oplæggene og jeg skuler misundelig på en sød dame som er ved at hækle en blå cardigan.

Kvalieten, erfaringen og oplæggene fejler bestemt ingenting. Om aftenen er der fællessang og underholdning – helt og aldeles fantastisk hvis man ligesom jeg er en sucker for sådan noget! Alle sømænd er i den grad glade for piger den aften og foreningen har en endda deres helt egen sang skrevet på melodien “Hjemmebrænderiet!” Jeg elsker det!

unnamed-4

Jeg bliver hurtigt gode venner med både en Aage, en Karsten og en Hans. Aage tilbyder gasteplads over Biscayen i løbet af sommeren, Karsten tilbyder lift tilbage til København og så i øvrigt en plads på hans båd når foreningen skal afholde deres næste møde i Pinsen. Jeg bliver også gode venner med en Hans – sådan da ihvertfald. Hans ved ALT om både! Da Hans er færdig mit sit oplæg om “Sejlads i hårdt vejr” går jeg direkte op til ham og siger “Hej!” “Du er min nye bedste ven” Hans er fra Mors og har sådan en “ham kan man stole på” aura over sig. Da han kigger chokkeret (el måske nærmere rædselsslagen) på mig skynder jeg mig at tilføje “Ja det er ikke sikkert du selv er klar over det endnu.” Jeg er heller ikke sikker på at Hans er vandt til at blive antastet på den måde, men han tager det pænt. Da weekenden er omme kommer han ihvertfald hen og siger pænt farvel “Då ringer bår hwis der nøj” siger han. Vi skal nok blive venner!

På vej hjem over broen bundfælder det hele sig og jeg får en ubeskrivelig lyst til mere kage! Puh hvor føler jeg mig alene i det her projekt. Og hvor er projektet bare stort og helt igennem uoverskueligt lige nu. Desværre har jeg ikke mere kage så da jeg kommer hjem får Roeren lige en overhaling og jeg forvandler mig til en af de der kærester fra Bridezilla – en hver mands værste mareridt! Kan han da ikke forstå at det bare er pisse hårdt og skide svært? Roeren tager det dog i stiv arm selv om han ser lidt beklemt ud ved situationen og nikker som på komando” Jo det kan han da godt forstå.”

I denne uge tror der skal laves nogle prioriteringslister der kan dele det her projekt op i nogle mindre bidder for mig.. Og apropos. Så skal der vist også spares lidt på kagen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et møde med julemanden