4 minutter uden at lytte

Når forelskelsen aftager…

unnamed-1

Hvad gør man når den første forelskelse har lagt sig?

Vi har alle sammen prøvet det. At være hammerende forelsket. At være så optaget af et andet menneske at man glemmer sig selv og verden omkring en. Det er den vildeste fornemmelse. Man er helt høj, smiler dumt frem for sig og det er som om man rider på en konstant lykkefølelse. Alle andre problemer forsvinder og man svæver igennem dagen. På et tidspunkt begynder hverdagen dog at melde sig igen og selv om ens udkårende var nok så charmerende så er det altså ikke altid lykken alligevel. Hvad gør man så? Bliver man hængende eller kigger man sig om efter noget bedre?

Jeg har lige oplevet sådan en forelskelse. Sådan havde jeg det virkelig i månederne efter at jeg havde besluttet at tage på en jordomsejling. Min forelskelse som er blevet til en slags kærlighed er blevet, om end ikke lunken, så i hvert fald mindre brændende. Det betyder på ingen måde at jeg er ved at opgive min drøm. Det betyder bare at hverdagen har meldt sig og at det også er blevet pisse hårdt at ville sejle jorden rundt.

Min første sejlsæson er forbi og bådende er netop blevet taget op af vandet. Det er tid til status!
Og her er det primært to ting der melder sig i mit hoved.

Det første er økonomien – baseret på den korte tid jeg har haft til rådighed så har jeg formået at skrabe en pæn bunke penge sammen, men lige nu er der langtfra råd til den størrelse båd jeg drømmer og jeg kan mærke at det hele tiden bliver sværere at leve et liv på budget. Jeg falder i!!! Sidst gik det ud over en stakkels ekspedient på Gammel Kongevej. Jeg havde fået øje på den smukkeste kjole fra en dansk designer til 2200 kr, men så var den selvfølgelig også i 100% silke. Nærmest et fund til den pris jo! Tidligere ville jeg ikke havde blinket inden jeg kørte debit kortet (det synes min bankdame var bedst) igennem automaten. Jeg tog den i virkeligheden alt for langt – jeg prøvede nemlig kjolen PÅ!! Det skal man aldrig gøre. Ekspedienten blev ved med at vimse rundt om mig, binde den på 117 forskellige måder alt i mens hun fortalte mig hvor fantastisk jeg så ud i den – men det havde hun slet ikke behøvet for jeg kunne godt selv se det ;). Jeg vil spare jer for detaljerne, men det lykkedes mig faktisk at komme ud af butikken UDEN kjole. Jeg vil ikke sige at der skal strammes op når det kommer til økonomi, men jeg skal virkelig huske at have øjet på bolden. Det er bare rigtig svært når man sammenlagt skal spare op i tre et halvt år!

Det næste jeg synes er vigtig at få konkluderet på er min sejlerfaring.
Udgangspunkt var jo til at tage at føle på – nul. For 6 mdr siden havde jeg endnu aldrig sat fod på en sejlbåd. I dag formår jeg at hive i de rigtig reb på (nogenlunde i hvert fald) de rigtig tidspunkter og jeg vil sige at jeg er en ganske udemærket gast at have om bord. Nu er det jo bare ikke ligefrem gast der er målet og det kniber straks mere når det kommer til at påtage mig skipperrollen og ansvaret for navigation og vejrforhold. Her sidst på sæsonen da jeg begyndte at få styr på det meste har jeg nok lænet mig en lille smule for meget tilbage og bare nydt at være på vandet. Jeg kunne godt have presset mig selv noget mere – noget et par af mine venner i sejlklubben heldigvis ikke lader glide ubemærket hen, så når bådende igen kommer i vandet må jeg oppe mig lidt. Jeg har simpelthen ikke formået at presse mig selv hårdt nok, men jeg har besluttet at jeg ikke vil slå mig selv i hovedet af den grund – jeg har sgu gjort det okay!

unnamed
Begge billeder er i øvrigt taget på en af sæsonens sidste og mest fantastiske aftner. Der var helt vildstille så vi morede os med at hejse besætningens letteste deltager op i masten!

Hvis der er noget jeg er blevet klar over i løbet af min første sejlsæson så er det midlertidigt at den sværeste del af det her projekt overhovedet blir ikke økonomien eller hvorvidt jeg har tilstrækkelig med sejlerfaring eller ej. Pengene skal nok blive fundet på en eller anden måde og jeg skal nok lære at sejle undervejs med hjælp fra et par erfarne gaster og som en ven sagde: “Altså lære man så overhovedet at krydse Atlanterhavet ved at sejle rundt på Øresund?” Og det gør man jo selvfølgelig ikke, men det er klart at det er en stor hjælp.
Jeg er overbevist om at det sværeste overhovedet – det bliver at tage af sted! Rent faktisk at købe en båd, sætte en dato endelig dato, vinke farvel til venner og familie og sætte kursen mod de Kanariske Øer.

Tre grunde til at kigge sig om efter noget andet:

1. For lidt ferie! Både fordi jeg ikke har råd til at rejse til fede destinationer, men også fordi jeg gerne vil spare min ferie op og i stedet få den udbetalt når jeg tager af sted. For pokker hvor jeg bare savner at rejse og føle vægten af en backpack på ryggen altså!! Jeg kan heller ikke undgå at blive en smule misundelig når mine kollegaer vender solbrune og udhvilede hjem fra 3 ugers ferie i Spanien.

2. Jeg savner min elskede lejlighed! Tidligere elskede jeg bare at komme hjem til min lejlighed, have veninder på besøg og holde snapsegilder (!!!), men efter jeg har fået en roomie er min lejlighed blevet reduceret en garage hvor jeg parkere min trætte krop.

3. Luksus! Jeg er i virkeligheden lidt flov over at indrømme det, men jeg er altså træt af at gå rundt i det samme tøj. København er jo nærmest blevet en forhindringsbane af fristelser jeg skal undgå! Jeg savner Irma og “Mad & Vin” i Magasin og så savner jeg at lave mad. Det er jo vildt dyrt altså. Det er desværre billigere at klaske to æg ud på panden sammen med et par skiver flødehavarti – I ved den der tarvelige til en 20’er nederst fra køledisken.

Tre grunde til at blive hængende:

1. Jeg er pisse glad! De folk der kender mig bedst siger at de aldrig har set mig gladere end jeg er nu. Målet i sig selv bidrager selvfølgelig til det, men vejen derhen er heller ikke til at komme uden om. Jeg er vild med alle de fede ting jeg laver lige nu.

2. Grundfølelse! Når jeg mærker efter langt ind i maven, så ved jeg bare at det er det her jeg skal – og jeg glæder mig. Jeg ville få rigtig svært ved at tilgive mig selv hvis jeg af den ene eller anden grund opgav og lod drømmen forblive uforløst.

3. Fordi jeg er bange! Og netop derfor ved jeg at jeg projektet er det rigtige for mig. Jeg har brug for at komme derud en gang i mellem – det er her jeg lever og udvikler mig allerbedst.

7 kommentarer

  • Siden  ·  Svar på kommentar
  • “If your dreams don`t scare you they arent big enough” – eller på norsk: “den som gir seg er en dritt” – Sett en dato og kjøp en båt er en god plan. Å flytte inn i båten før du skal avgårde sparer deg penger, dvs en båt med litt størrelse er jo fint, men større båt er dyrere å fikse opp og å drive.. Jeg tok fri ett år og seilte til Karibia og tilbake med familie, det har virkelig vært noe av det bedre jeg har gjort her i livet. Se på denne hvis du trenger motivasjon, de seiler ARC+ nå: https://www.youtube.com/watch?v=Xo14nHaJeTc

    Er du på facebook så meld deg på Langturseilere – Long Distance sailors
    (Stefania som lagde denne gruppen seilte vi med i 2010, nå snart 5.000 langtur gale fra hele scand.. Les om Oda Pedersen Taule, forresten)
    PS: Det er faktisk ikke langt til verdens ende, rett i nærheten her, jeg søkte på fravesterbrotilverdensende fo å finne din blogg:
    https://www.google.no/search?q=fravesterbrotilverdensende&oq=fravesterbrotilverdensende&aqs=chrome..69i57j0.14061j0j4&sourceid=chrome&es_sm=93&ie=UTF-8

    Og så kjøp boken (finnes på kindle app for tlf /amazon): Brave or Crazy. To gamle gubber som ikke kan seile kjøpte båt og seilte jorden rundt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke Svenningsen

      Hej Petter – mange tak for din kommentar og din flotte video. Den er fik mig til at smile og er en motivation i en kold tid hvor det ikke er muligt at komme på vandet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Vibeke

    Jeg er netop begyndt at følge dig og jeg vil bare sige at vi tog den samme beslutning i november sidste år. Lidt anderledes dog. Vi bestilte enkeltbillet til Bangkok. Inden vi havde talt med job eller solgt vores hus besluttede vi os for at tage på en kæmpe rejse med vores 3 børn. Vi rejser i sydøstasien på ubestemt tid. Jeg synes faktisk at du skal følge med på min blog, da jeg arbejder meget med den følelsesmæssige rejse også. Hvad er det der gør sig gældende når man tager sådan en stor beslutning som din, og hvilke bekymringer følger med? OG DER ER mange bekymringer – du kalder det at forelskelsen aftager. Jeg vil udfodre dig lidt og hævde at det er virkeligheden du bekymrer dig om, det som venter i 2018. Kan jeg overhovedet klare det? Så er det måske nemmere at undskylde det med at forelskelsen er aftaget, jeg savner at kunne købe kjolen til 2000 kr. Tro mig når du først er afsted så vil den kjole være så ligegyldig for dig… I virkeligheden er det frygten for det ukendte. Jeg kan kun sige, uden overhovedet at kende dig (håber ikke at du tager det ilde op). Se frygten (forelskelsesaftagelsen) i øjnene og vend dig til det. Når man bevæger sig bliver man bevæget og der du er på vej hen er på gyngende grund, du vil garanteret møde denne følelse mange gange i løbet af tiden op til rejsen.
    Her sidder kloge mig og jeg kender dig overhovedet ikke… Alligevel tillader jeg mig at kommentere og give mine tanker frit spil:) Du er for sej. Hatten af for det projekt du har gang i. Jeg har gjort mange skøre ting i mit liv, men det projekt her, når jeg ikke til sokkeholderne – RESPEKT herfra.

    Nana – http://www.de5stikkeraf.dk #de5stikkeraf

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke Svenningsen

      Hej Nana.. Mange tak for din kommentar! Du har helt ret. Det jeg har gang i er helt vildt spændende, men også pisse skræmmende. Den følelse bliver ved med at vende tilbage.. oftere og oftere jo tættere jeg kommer på afgang tror jeg. Glæder mig til at følge med på din blog. Jeg elsker blogs og det er altid fedt at få ny inspiration. Tak og god vind herfra! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Peter Gade

    Tak for nogle super gode indlæg det sidste stykke tid. Vil bare fortælle dig at vi er flere der godt kan have det sådan som du beskriver. Er selv igang med et langsigtet sejlprojekt. Startede på duelighedsbevis i foråret, sejlerskole i sensommeren og købte en Drabant 22 i september og har haft sejlet en del. Vi vil også gerne sejle jorden rundt, men vi er to par, der planlægger det sammen. Det gør økonomien, planlægningen og “læringsbyrden” mere håndterlig. Vi forsøger dog også at få lagt lidt rejser og luksus ind, for ikke at gå helt på kompromis med hverdagens velvære. Det er trods alt også en vigtig del af livet.

    Venligt hilsen Peter

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke Svenningsen

      Hej Peter.. Tak for rosen 🙂 Ja, nogen gange tænker jeg også at det hele ville være lidt lettere hvis jeg ikke var alene om det hele, men jeg er sikker på at det bliver det hele værd når det først lykkedes.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 minutter uden at lytte