Lad os ryge en fredspibe

Mit Sjælland Rundt

IMG_8272

Det er ved at være længe siden Sjælland Rundt løb af stablen, men jeg har endnu ikke fået fortalt om mine oplevelser her på bloggen.. eller i det hele taget faktisk, for det er som sådan ikke noget jeg har lyst til at fortælle om, men måske netop derfor bør jeg gøre det alligevel.

Jeg kom heller ikke Sjælland Rundt denne gang. Det er anden gang jeg forsøger og det er anden gang jeg må udgå. Sidste år udgik jeg på en H-båd sammen med to kammerater i usandsynligt dårligt vejr den første nat. Min ene kammarat fik overbalance under dæk og slog et vindue ud i bagbord-side hvilket betød at vi tog vand ind. Det i kombination af søsyge, udmattelse og træthed og det faktum at den anden kammerat lige var blevet far for første gang og i tankerne vist i virkeligheden ønskede at være et andet sted, gjorde at vi udgik inden vi rigtig var komme i gang.

I virkeligheden minder dette års Sjælland Rundt meget om min første oplevelse. Ud for Stevns Klint løber vi ind i et uvejr. Det lyner og tordner lige over hovederne på os og vi befinder os midt i stormen hvor der er helt vindstille. Sejlene larmer og blafrer, vi kan ikke styre båden og regnen pisker ned –vi kan kun se få meter frem for os.

Jeg ligger under dæk og hører med et halvt øre hvad der foregår, men jeg vågner først rigtigt da den øvrige besætning starter motoren og sætter kursen mod Rødvig – 40 min væk. Stemningen er trykket og det bliver talt i korte og hårde sætninger. Jeg bemærker det knap nok nu, for sådan har det stort været siden vi forlod Helsingør for lige godt to døgn siden.

Selv om jeg ikke bemærker tonen ligger stemningen alligevel som en tyk dyne om båden. Jeg føler ingen kampgejst, ingen holdånd og i virkeligheden er det nok mig der denne gang ønsker mig at være et andet sted. Jeg tænker på min nyindkøbte ”Vesterbro” der ligger alene i Lynetten. Der er ingen der arbejder på hende denne weekend. Det er som om jeg har et helt andet og meget større projekt i tankerne. Jeg kan ikke give crewet og Sjælland Rundt den opmærksomhed det fortjener. Jeg er simpelthen ikke tilstede sådan 100%.

Efter et par timer i Rødvig forstætter den øvrige besætning mod Helsingør – jeg tager toget mod Vesterbro. Lettet, men temmelig slukøret er der primært to spørgsmål der melder sig:

Det første er vejret. Hvordan bør man forholde sig i tilfælde af uvejr? Havde jeg været en tur på Øresund havde jeg uden tvivl sejlet i havn, men nu var det her jo en kapsejlads og konsekvenserne for at starte motoren urettidigt er diskvalifikation. Hvis båden har en lynafleder er man så udenfor fare? Under Sjælland Rundt blev besætningen bange og derfor var det helt sikkert den rigtige beslutning at sejle i havn, men kunne man uden risiko have forsøgt at styre båden i den rigtige retning og så ventet på at uvejret og regnen drev over? Hvad gør man på de større oceaner hvis man bliver overrasket af et uvejr og man ikke har mulighed for at sejle udenom eller søge havn?

Det andet spørgsmål der melder sig er det sociale om bord. Jeg synes tonen på dette års Sjælland Rundt var alt for hård. Jeg synes også der var en tendens til at detailstyre hinanden til en grad hvor det ikke længere var sjovt. Hvad er det som afgør om man får det sociale til at fungere? Stemning og sammenhold er jo altafgørende på en længere sejlads og det er det, der kan let komme til at afgøre hvorvidt jeg og mine gaster får en fantastisk eller rædselsfuld oplevelse. Inden alt for længe skal jeg selv stå som skipper på ”Vesterbro” og så er det mig der bærer en stor del af ansvaret for at få det hele til at fungere. Hvordan er man en god skipper og en god gast når man udelukkende ser på det sociale? Selv begik jeg i hvert fald den fejl at jeg ikke rigtig formåede at lægge alt andet bag mig og udelukkende fokusere på at være tilstede lige nu og her.

Det giver stof til eftertanke at den rummelighed man normalt besidder meget hurtigt bliver mindre når man bliver presset både fysisk og psykisk.

IMG_8281IMG_8295

IMG_8276

2 kommentarer

  • Peter Riis

    Hej Vibeke!
    Tak for et rigtigt godt indlæg. Dejligt at du tager fat i et meget vigtigt, men også svært emne: Tonen og stemningen ombord. Du har jo ret i, at det er altafgørende for om turen bliver go eller skidt. Men desværre går diskussionerne ofte på alle mulige tekniske spørgsmål og styrer udenom det allervigtigste.

    Nå, men lad os lige overstå lyn og torden: Det korte svar er, at det er der ikke så meget, du kan gøre ved, så kryds fingrene og håb det bedste. Det er sjældent lynet slår ned i en båd. Det lidt længere svar er at strøm løber på ydersiden af riggen, så hjælp den ved at lave en lynafleder fra vantet fx. med et sæt startkabler fra en bil, hvor du smider den ene ende i vandet. Og sluk det elektriske og pil antennekabler ud af apparaterne.

    Nå, men så til det vigtige. Efter min mening er det i høj grad skipperens ansvar og måske den vigtigste opgave, hun/han har. Første vigtige beslutning er sammensætningen af besætningen. Næste punkt er at lægge stilen og få det kommunikeret den til alle. Tredje er at gribe ind, når det kører galt. Det er jo det samme som at være leder på en arbejdsplads på land, med den forskel, at det er sværere at gemme sig ombord, og at dine egne fejltagelser som leder rammer dig rigtigt hårdt.

    Og hvordan skal du så gøre det her rigtigt? Tjah, grunden til at der er skrevet tusinde bøger om at være en god leder er, at vi alle er nødt til at skrive vores egen.

    Med venlig hilsen og ønsket om en god tur med god stemning og højt humør!

    Peter Riis

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Peter Riis

    Hej Vibeke!
    Tak for et rigtigt godt indlæg. Dejligt at du tager fat i et meget vigtigt, men også svært emne: Tonen og stemningen ombord. Du har jo ret i, at det er altafgørende for om turen bliver go eller skidt. Men desværre går diskussionerne ofte på alle mulige tekniske spørgsmål og styrer udenom det allervigtigste.

    Nå, men lad os lige overstå lyn og torden: Det korte svar er, at det er der ikke så meget, du kan gøre ved, så kryds fingrene og håb det bedste. Det er sjældent lynet slår ned i en båd. Det lidt længere svar er at strøm løber på ydersiden af riggen, så hjælp den ved at lave en lynafleder fra vantet fx. med et sæt startkabler fra en bil, hvor du smider den ene ende i vandet. Og sluk det elektriske og pil antennekabler ud af apparaterne.

    Nå, men så til det vigtige. Efter min mening er det i høj grad skipperens ansvar og måske den vigtigste opgave, hun/han har. Første vigtige beslutning er sammensætningen af besætningen. Næste punkt er at lægge stilen og få det kommunikeret den til alle. Tredje er at gribe ind, når det kører galt. Det er jo det samme

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os ryge en fredspibe