I fornemt selskab!

Mad på dåse

12208190_10153076348786640_1459688621_n

Min kusine er madblogger og jeg havde længe forsøgt at overtale hende til at hjælpe mig med et indlæg om dåsemad! Hun har ikke ligefrem været nem at overtale. Måske fordi hun ikke så dåsemad som den helt store kulenariske oplevelse, men ikke destomindre så indvilgede hun alligevel. Noget skal jeg jo have vinteren til at gå med når man ikke kan sejle 🙂 Jeg ved endnu ikke så meget om mad til søs – jeg satser på at fange så meget som muligt af min mad selv – det kræver dog at jeg anskaffer mig en fiskestang og ikke mindst lærer hvordan man håndterer sådan en. Jeg leger også med tanken om selv at lave yoghurt, bage brød af surdej og selv henkoge kød og evt. grønsager til de længere stræk hvor ferske varer er svære at få til at holde sig. Ihvertfald ved jeg nu at det er noget jeg bliver nødt til at blve klogere på, for hvor markel i tomat tun på dåse er udmærkede og praktiske alternativer til frisk mad så er dåsemad og især færdigretter på dåse ikke noget jeg kommer til at spise meget af. Men mere om det senere!

Min kusine og jeg forsøger så vidt muligt at følge anvisningen og serveringsforslag på dåsen. Generelt gælder det af de skal opvarmes ca 5 min under omrøring. Det virker ret let at gå til. Jeg synes også dåserne fortjener en kort gennemgang. Generelt er de stabile – og de kan stables, hvilket er en fordel så de skal stuves under dæk. De er også nemme at åbne da de alle sammen er udstyret med en praktisk ring til at åbne med – en dåseåbner er altså ingen nødvendighed. Point for det. Der er ingen der gider at fægte og bakse rundt med en skarp dåseåbner i høj sø. Vi behøver heller ikke at bekymre os om holdbarheden da de fleste af dåserne kan holde sig til jeg igen nærmer mig Danmark. Undervejs bedømmer vi på konsistens, smag, udseende, førstehåndsindtryk og et selvopfundent kriterie. Den såkaldte sø-faktor!

Vi starter lidt let med Spagetti Napoli og bevæger os mod den Forlorne Skildpadde.

12188730_10153076348766640_958205858_n

12202087_10153076348731640_1160477253_nDa vi åbner dåsen bliver vi ramt af en sødelig duft som kun tiltager da vi hælder hele herligheden på panden. Smagen er under middel, men konsistensen er decideret væmmelig – at sige at pastaen er uden “bid” er en voldsom underdrivelse. I en snæver vending kan det selvfølgelig være en fordel at aftensmadden ikke skal tygges. På en skala fra 1-5 ender vi på en 2’er.

12188633_10153076348616640_1542040199_n

12200878_10153076348596640_1610937147_n

“Der er ihvertfald kål i” konstaterer min kusine tørt da vi åbner dåsen med Wienergryde. Frikadellerne har en fin konsistens og er lavet på 58% svinekød og 6% oksekød – hvad de ellers indeholder bliver vi aldrig helt sikre på, men min kusine er begejstret. Ihvertfald spiser hun stadig da hun foreslår at man med fordel kan dele frikadellerne på midten for at få lidt ekstra stegeskorpe. Grøntsagerne har stadig bid og er på inden måde helt udkogte. Generelt er et par grønsagsglade piger ganske tilfreds med denne dåse som man da godt kunne hive ned fra hylden i en svæver vending. Til vores egen overraskelse så lander vi på en 4’er!12200637_10153076348636640_1500454647_n

Vi holder en pause og samler appetit inden vi går videre til den tredje dåse. “Det er altså lige før jeg kunne blive lidt sulten” siger min kusine og kigger glad på den dåse vi snart skal til at indtage. Hakkebøffer! En hakkedreng med bløde løg kan være en sand delikatesse, men da vi åbner dåsen bliver vi ramt af en lugt som mest af alt minder om hundemad. Duften af hundemad aftager heldigvis i takt med at retten opvarmes og bøfferne har en fin konsistens og består af hele 93% kød – point for det. Bøfferne minder mest af alt om de der billige burger bøffer som kan købes på frost eller som man får når man bestiller en burger i en shawarma-bar  i Istedgade kl 5 om morgenen. De bløde løg minder mest af alt om en løg-mos og samlet set ender vi på en 3’er.

12204693_10153076348531640_572206743_n

Det er finaletid og vi har bevæget os over i en hel anden kaliber. Forloren skildpadde. Ikke engang på billeder har de formået at få retten til at se appetitlig ud og hvis du spørger mig, så ligner det mest af alt opvarmet hundemad med et æg på. Lugten er fuldstændig ubeskrivelig. Jeg får opkastfornemmelser da min kusine trækker i ringen og åbner dåsen. Faktisk bliver jeg nødt til at åbne vinduet på vid gab og trække lidt frisk luft. De lugter endnu mere af hundemad end bøfferne og i modsætning til dem så tiltager lugten bare ved opvarmning. Dåsen har en subtil fiskelugt som er svær at placere – det er mere end bare hundemad og sherry sauce, men den er ihvertfald ikke god! På dåsen står der at den indeholder 26 oksekød, 16 kødboller og 15 fiskeboller. Vi bliver aldrig helt sikre på om der menes procenter eller antal og det er umuligt at identificerer hvad der er hvad. Altså spiller vi nu Russisk rulette – min kusine trak fisken! “Ej, føj! Hvor er det bare ulækkert!” Min kusine er udstyret med et iltert temperament og den forlorne skildpadde får tørt på! “Hvad laver det æg også i retten?” “Det er bare mærkeligt” vrisser hun. Hun hoster og tilføjer at konsistensen nærmest er værre end smagen. Til rettens forsvar skal det tilføjes at ingen af os aner hvordan den skal og bør smage, men ikke desto mindre så lander vi altså på en lille 1’er. Forloren skildpadde kommer aldrig om bord på mit skib og jeg tænker på at en åben dåse må kunne forårsage de samme ødelæggelser som en dåse svensk surstrømning.

Jeg vil lade billeder nedenfor tale for sig selv.

12200756_10153076348521640_572370090_n

2 kommentarer

  • Your style is unique in comparison to other folks I have read stuff from.
    Many thanks for posting when you have the opportunity, Guess I’ll just bookmark this web site.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Lad mig gætte, Beauvais har ikke sponseret dette indlæg? 🙂
    Jeg genkender beskrivelsen af spaghetti retten fra min fortid, på værelse med kun et blus, det var mere som en slags tomatsuppe med fyld, fremfor en spaghetti ret. Det er alligevel ved at være snart 20år siden, de holder godt de dåser, ha ha.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I fornemt selskab!