Tretusindottehundrede meter

Jeg har gjort det igen!

IMG_6342

Kastet mig hovedløst ud i noget jeg overhovedet ikke har forstand på! Jeg har længe haft lyst til at prøve kræfter med undervandsjagt og i dag skulle det altså være. Efter arbejde tog jeg ind forbi Kingfish Dive Center på Vesterbro og en time senere, noget fattigere og tungt læsset med grej stod jeg på gaden.
Sørme om jeg ikke var så heldigt at min cykelhandler lige havde lukket butikken og stod parat til at holde døren da jeg kom hjem. “Hovsa, det ser tungt ud. Nu skal jeg lige hjælpe”. Rød i hovedet af anstrengelse nikker jeg desperat og tager i mod hjælpen. Jeg har skrevet om min cykelhandler før og han er i virkeligheden rigtig sød, men jeg synes simpelthen det er så akavet at støde på ham efter at jeg afslog hans data invitation. Jeg prøver at undgå ham, men eftersom han ejer en cykelforretning i min bygning kan det være lidt svært.

IMG_6340
Det kan godt være det ikke ser ud af meget, men harpunen var ikke ligefrem medgørlig og i posen ligger der 7 kg bly!

IMG_6336
Der var virkelig mange harpuner at vælge i mellem og jeg kunne ikke lade være med at blive lidt fascineret! Den søde og helt sikkert velmenende ekspedient kigger på mig og går hen og hiver den absolut mindste (og må jeg tilføje – lidt fimsede) harpun ned fra væggen. “Altså denne her model er rigtig velegnet til at skyde skrubber og rødspætter med” siger han, men jeg tror at han kan se på mit ansigtsudtryk at det ikke lige var det jeg havde i tankerne. “Øh, altså vi har også denne her. Den kan du bruge til torsk og ørreder og den slags” Han hiver en anden model ned fra væggen. Jeg nikker og fortæller ham om planerne for min jordomsejling. Nu hiver han trejde (og endnu større) model med fra væggen og siger der også kan monteres en fiskeline på den. Den er rigtig god når man fisker i Oceanien. NU TALER VI!! Den snupper jeg! Jeg lader som om jeg ikke ligger mærke til at han tøver et øjeblik og i stedet spørger jeg om jeg ikke også får brug for en kniv? – Og det mener ekspedienten at jeg gør.
Inden jeg forlader harpunafdelingen skal jeg dog lige teste harpunen. Jeg tager fat i den og vil have hjælp til at spænde den, men uhhh nej. Det må man altså kun gøre under vand skynder ekspedienten sig at sige og tager harpunen fra mig.. “Og så må du hellere få den her folder om reglerne for harpun jagt” tilføjer han og stikker mig en pamflet.

IMG_6339
Jeg endte ikke med at blive helt så como som på billedet, men det var tæt på 😉

IMG_6344
Mit forsøg på en Angelina Jolie

IMG_6349
Okay, det kan godt være at jeg ikke er heeeelt så sej som hende, men det er stadig super skægt!

IMG_6345
Og det var så hvad jeg kom hjem med. Min livsstil egner jeg i øvrigt slet ikke til at bo på 10 m2 – jeg har efterhånden sejlertøj, neopren og våde håndklæder over det hele. Meget hyggeligt!

Kingfish Dive Centre er i øvrigt en virkelig god butik. De har et kæmpe udvalg og en god service. Ihvertfald var min ekspedient meget opmærksom på både mit budget og mit behov. De havde også alt muligt andet spændende grej hos Kingfish og jeg kommer helt sikkert igen. Når jeg skal ud at sejle får jeg brug for både GoPro, kameraer, lys og forskellige filtre. Alt sammen noget jeg ikke aner noget om på nuværende tidspunkt, men det kan vel læres.

Jeg kan næsten ikke vente med at komme ud og prøve min harpun for første gang, men som totalt nybegynder kunne virkelig godt bruge et par tips og tricks om UV jagt. Kan jeg overhovedet ramme noget om helst? Og hvor pokker jager man henne? Det kunne jo være fedt hvis det var rimelig nemt at komme til og gerne på cykel. Jeg glæder mig og jeg lover at holde jer opdateret.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tretusindottehundrede meter