Monday Racing

I regn og blæst

IMG_4447

Tirsdag er Crew Night i Sejlklubben Syvstjernen. Crew Night betyder at man som medlem af sejlklubben kan komme ud og sejle og øve sig på det man nu gerne vil have lidt mere træning i. Det vil sige i mit tilfælde – det hele.

Vi mødtes ved bådende ved Langelinie Lystbådehavn efter arbejde og jeg fik hilst på den øvrige besætning. Skipperen på min båd viste sig at være tårnhøj og så så han selvfølgelig ret sød ud. Åh nej….virkelig? Jeg skulede til båden ved siden af os. Kunne man mon nå at skifte båd? Skipperen på den anden båd var lille og en anelse buttet – hvorfor var det ikke ham jeg skulle ud at sejle med? Altså, hvis jeg havde haft en kjole på, stilletter og ikke havde haft neoprenhandsker udenpå mine lakkede negle så havde det været alle tiders, men nu stod jeg der i mit oversized sejlertøj og med hår der klistrede til panden fordi jeg lige havde cyklet igennem en kæmpe byge – fedt mand! Det var præcist det look jeg gik efter!

Jeg blev nødt til at indse at det altså heller ikke var med mine sejler evner at jeg skulle imponere skipper. Altså det er jo ikke fordi jeg er vant til at være god til alting, men jeg er altså heller ikke vant til at være SÅ dårlig til noget! Jeg havde ellers planlagt at stille en masse dumme spørgsmål, men jeg gik lidt i baglås og kunne simpelthen ikke få mig selv til det. Typisk mig!

Vi var ikke engang nået ud af lystbådehavnen da skipper spurgte om jeg mon ikke ville overtaget roret? “Nej tak – ikke endnu” hørte jeg mig selv sige. Jeg var rasende på mig selv. Hvad lavede jeg? Havde jeg mon tænkt mig at lære at sejle jorden rundt ved at være passager på en sejlbåd? Heldigvis prøvede skipper igen. “Jeg synes nu du skal komme herhen og prøve”. Jeg indvilligede hurtigt, men på den betingelse at han ville blive stående lige ved siden af mig (smart ik)! Jeg havde dog ikke mere end overtaget roret inden skipper forsvandt og lod mig stå alene ved roret. Jeg glemte hurtigt mit nederlag… Jeg gjordet det sgu.. Jeg sejlede for motor ud af Københavns havn.. Så kan Biscayen da bare komme an!

En af de andre om bord rakte mig tovet til storsejlet. Jeg har ikke fået helt styr på det med storsejlet (eller nogen af de andre sejl i øvrigt), men jeg har forstået så meget at den der sidder med tovet konstant trækker og slækker på tovet som sejlet er bundet fast i. “Kunne jeg ikke mærke at nu skulle jeg slippe storsejlet lidt” spurgte han da vinden hev i det? Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne mærke det  og jeg ville heller ikke skuffe skipper så jeg nikkede anderkendende. Jow jow. Det kunne jeg da sagtens mærke. 

Vejret var mildest talt dårligt. Det blæste og småregnede og vandet sprøjtede ind over båden, men hold da op hvor var det fedt. Man føler sig virkelig i live! Nogle af vindstødende var helt oppe på 17-18 m/s (hård kuling) og der var begyndende skum på bølgerne. Der var vist en klubregel om ikke at sejle i mere end 13-14 m/s så skipper besluttede sig for at det var tid til at komme hjemad. På vej ind i havnen gik det op for mig at jeg sad med benene overkors. Jeg gad sgu ikke sidder der som en uduelig prinsesse, så jeg rystede pæn-pige looket af mig, fik rettet benene ud, og nappede en dåseøl fra pakken.

Jeg håber at transformationen er begyndt. Kjole-pige i høje hæle skal nok blive til en sejler-pige med skumsprøjt i håret.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monday Racing