Et liv i egoland

Hvor svært kan det være altså!

imageSommeren er her, jeg er kommet ud af min ferielejrbobbel og efter nogle ugers pause har jeg har haft et par virkelige dejlige dage på vandet. Og hold nu op hvor har jeg savnet at sejle! Inden ferien følte jeg lidt at min læring var gået i stå. Det er som om jeg har haft lidt for travlt med at drikke øl og nyde solen når jeg har været ude, men nu er jeg igen begyndt at lære noget. Skal jeg lige regge din spiler? Stram lige det barbar hole! Og pas på du ikke falder over løjgangen. Jo mere jeg lærer jo mere bliver jeg dog klar over alt det som jeg ikke ved.

Søndag morgen. Jeg er på vej ned i lystbådehavnen. Klokken var mange.. Halv tre tror jeg inden jeg kom hjem i går. Jeg har været til charity bar og der er ihvertfald ingen der skal komme og sige at jeg ikke støtter op om en god sag! Det bliver jeg straffet for nu og jeg satser på mildt vejr. “Godmorgen smukke!” Jeg vender mig halvt om for at se hvem der bliver talt til,  men det går op for at det er min cykelhandler og at han taler til mig. Jeg takker skæbnen for at jeg har solbriller på – de må da dække det værste og jeg tænker på om han mon er ironisk inden jeg febrilsk springer op på min cykel og flygter.

Du kan læse mere om mit første møde med cykelhandleren her.

I Nyhavn stopper jeg hos bageren og køber 7 tebirkes. Seks i en pose og et i hånden. På den måde kan jeg nå at klemme et ned inden jeg når ned til båden og så kan jeg samtidig spise et med de andre senere. Haps, de andre behøver jo ikke vide at jeg er grådig og faktisk har spist to stykker winerbrød til morgenmad vel!!

Jeg skal ikke kunne sige om det er mine tømmermænd eller min fatteevne generelt den er galt med, men hvorfor skal der også være vind når man sejler altså. Jo jo, jeg kan da efterhånden godt finde ud af at gøre som jeg bliver bedt om, men det er altså straks lidt værre når jeg skal til at tænke selv.

”Hallå, men kan du ikke se at når du var vinden ind bagfra så skal du gøre sådan her med rorpinden”? Og nej, det kan jeg åbenbart ikke se – så havde jeg jo nok ikke fået bommen til at svinge hen over hovedet på hele bådens besætning i rasende fart. Det er lidt som om jeg har haft en evne til at udelukke nogen ting, fx vinden som umiddelbart virker ret essentiel når man sejler.

Helt galt står det dog ikke for til mandagens kapsejlads var min båd den første båd der krydsede målstregen og jeg stak af med prisen for “First Lady”.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et liv i egoland