I vinter blev jeg kontaktet af journaliststuderende Sune Navntoft. Han ville gerne skrive en artikel om langturssejlads og om hvorfor så få forfølger drømmen. Det er der kommet denne artikel ud af.
Fra Vesterbro til verdens ende
København: Båden er købt, og forberedelserne er i fuld gang. Vibeke Svenningsen knokler for at blive klar til at kaste fortøjningerne og sætte kurs mod Stillehavet i juli 2017. Der er bare en vigtig detalje. Hun skal lære at sejle sin båd først.
Termometeret på fællesbygningen i Margretheholm Havn viser tre grader. Vandet er blåligt. Men mest af alt er det mørkt. Lyden af tovværk som slår mod masterne overdøver lyden af den svage pålandsvind. En mand med fyldigt rødt skæg, tophue og marineblå sweater har kurs mod parkeringspladsen. Den sorte olie på hænderne afslører, at han er sømand og ikke hipster.
Kort efter kommer en smilende rødhåret kvinde på 33 år gående. Det er Vibeke. Hun vil sejle til Stillehavet. Måske hele jorden rundt. Vibeke kan bare ikke sejle sin båd – endnu. Det skal hun først lære. Og det skal hun lære i en fart, for hun planlægger at kaste fortøjningerne i starten af juli 2017.
Hun skifter de højhælede støvletter ud med bordeauxrøde sneakers for at skåne teakdækket på hendes nyindkøbte sejlbåd, som hun har valgt at kalde »Vesterbro til verdens ende«, eller bare »Vesterbro«.
»Pas på du ikke falder! Der ligger noget reb på gulvet«, udbryder Vibeke.
”Rebet” er faktisk ikke et reb, men et skøde. Og ”gulvet” som Vibeke omtaler, er en dørk. Men med under syv måneder til afsejling står maritimt ordkløveri ikke øverst på Vibekes ’to do-liste’.
Øverst på dagens ’to do-liste’ står til gengæld »nedtagning af forsejl« - en manøvre hvor det er belejligt at være to.
»Tror du, at det er det her reb, man skal løsne for at få sejlet ned?«, spørger Vibeke undrende.
Vi løsner rebet, eller forsejlsfaldet som ordkløveren ville kalde det, mens sejlet glider ned.
Det må overvintre nede i båden indtil påske, hvor Vibeke skal sejle en længere forberedelsestur til Norge via Skagen og retur.
Wegner-stole eller verdenshavene
Det var i februar 2015, mens »Kurs mod fjerne kyster« rullede henover skærmen, at Vibeke besluttede sig for at sejle til Stillehavet. Ligesom drengene fra »Havana«. Vibeke havde aldrig været på en sejlbåd før, men nu levede drømmen, og beslutningen var truffet. Den aften så hun alle afsnit af »Kurs mod fjerne kyster« som første led i forberedelserne.
»At rejse som backpacker var ikke nok længere. Jeg havde set de her sejlprogrammer og havde dykket en masse i Australien. Det var jeg bare helt vild med«, forklarer Vibeke energisk.
Selvom Vibeke havde, og indtil afrejse har, et godt job hos Mærsk, var der noget i tilværelsen, som hun gerne ville ændre på. Hun tog sig selv i, at det materielle begyndte at fylde mere og mere.
»Pludselig var jeg i gang med at opdatere de superfine stole jeg havde klunset, til nogle Wegner-stole der kostede sekstusinde kroner stykket. Så jeg spurgte mig selv; er det virkelig det? Er det virkelig dét, du vil?« erindrer Vibeke.
Svaret gav sig selv.
På hjemmefronten har Vibekes forældre været opbakkende gennem hele forløbet. Ligesom dengang hun besteg Mt. Kilimanjaro i Tanzania, eller da hun rejste USA tyndt sammen med en veninde. De har faktisk været så opbakkende, at de har taget tre og en halv måneds orlov,for at sejle med på en del af Vibekes eventyr. Et eventyr hvor Vibeke ser frem til at blive udfordret på flere fronter. De mange sømil skal tilbagelægges i egen båd og for egne sejl, men med plads til kæreste, familie, venner og gaster i kortere eller længere perioder. Hun ved derfor godt, at der foruden de sejlermæssige udfordringer også venter sociale udfordringer, når en gruppe mennesker skal leve sammen på begrænset plads. Uden bad. Uden privatliv. Og til tider med fire uger til næste havn.
En forening i forandring
Vibeke er ikke alene om at planlægge en tur på verdenshavene. Hvert år sender »Foreningen til langturssejladsens fremme«, i daglig tale FTLF, eventyrlystne sejlere afsted på langtur.
Foreningens formål er at udbrede kendskabet til langturssejlads, og at skabe et rum hvor ligesindede kan drage nytte af hinandens erfaringer. Det udmønter sig blandt andet i kurser, foredrag og debataftener.
Halvdelen af foreningens medlemmer har rundet 60 år, og mændene er i overtal. Sådan har det været længe. Men der er ved at ske noget, og det er Vibeke et glimrende eksempel på.
»Der er ingen tvivl om, at `Kurs mod fjerne kyster’ har været en stor inspiration for mange nye sejlere. Og det er vi selvfølgelig glade for«, fortæller formand for FTLF, Kim Borch Mathiesen.
Det er særligt de unge der har ladet sig inspirere, men børnefamilierne er også begyndt at røre på sig. Det kommer til udtryk ved foreningens arrangementer, men også ved personlige henvendelser fra folk der gerne vil på langtur.
Pirater og uvejr er ikke den største fare
Når talen falder på Vibekes store forkromede plan, rynker hun panden og tager en dyb indånding. Det er et alvorligt emne. Vibeke tager tilløb.
»Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg faktisk en båd, jeg ikke tør sejle. Jeg kan ikke trække den ud gennem pælene, hvor den ligger fortøjret. Og det er selvfølgelig et problem. Derfor ved jeg også, at det her projekt ligger lige på grænsen for, hvad der er muligt«.
Vibeke forklarer, at tiden er knap, og at hun må prioritere og forberede sig på det vigtigste først. Altså den praktiske sejlads. Før den er på plads, giver det ikke mening, at planlægge sejlruten minutiøst. Målet er dog stadig at sejle ud i Stillehavet, men hvad der skal ske derefter, har Vibeke ikke taget stilling til endnu. At sejle jorden rundt er ikke et mål i sig selv, men det er bestemt en mulighed. Hun har derfor overvejet at få »Vesterbro« fragtet fra Singapore til Middelhavet ombord på et fragtskib på grund af risikoen for piratangreb ud for Somalias kyst.
Men det er hverken pirater, dårligt vejr eller bådens robusthed Vibeke frygter mest.
»Båden er bygget til det her. Hvis det blæser op, så må jeg hive de store sejl ned og nøjes med at sejle for en lille serviet. Det værste ville være, hvis nogen faldt over bord«, fortæller Vibeke med alvor i stemmen.
Men selvom Vibeke drømmer om Stillehavets atoller og farverige koraller, er hun ikke bleg for at vende skuden og sejle hjem igen, hvis hun ankommer til Kiel og tænker »fy for satan! Det her er ikke noget for mig«.
Alle kan sejle jorden rundt
Troels Kløvedal gjorde det til sin levevej at sejle verdenshavene tynde i sin atten meter lange stålbåd, Nordkaperen. Mindre kendt, men ikke mindre respekteret blandt sejlere, var Svend Billesbølle. Han gik som 72-årig i land efter at have sejlet jorden rundt i sin lille glasfiberbåd »Stormy« på beskedne 5,5 meter.
Der findes derfor ikke en opskrift på, hvad man skal kunne, hvilken båd man skal købe, og hvor mange penge man skal bruge for at realisere sin drøm. Meningerne er mange, og de garvede langturssejlere i FTLF indrømmer gerne, at der nok er ligeså mange forskellige holdninger, som der er sejlere. Visse råd går dog igen, når de bliver spurgt om »hvad det kræver at sejle på langtur i egen båd«.
Man skal kunne sejle og navigere. Båden skal være solid, hvilket først og fremmest betyder, at skrog, mast, ankergrej og motor skal være i god stand. Båden behøver ikke være pæn og poleret, men man skal kunne stole på at den holder – også når det blæser op. Sikkerheden skal også være i orden. Derfor er redningsflåde og nødsender en absolut nødvendighed.
Det vigtigste er dog evnen til at kunne leve trangt – måske med flere mennesker ad gangen. Men så ophører enigheden også.
For når talen falder på bådstørrelse, bådtype samt valg af udstyr bliver det et spørgsmål om den enkelte sejlers præferencer.
Kapløbet
Tiden går hurtigt, og selvom båden i grove træk er klar, er der meget Vibeke skal nå inden den planlagte afgang i starten af juli 2017. Derfor har hun lavet et »scrum board«, som er en slags opslagstavle, hvorpå der hænger en masse sedler fordelt på kategorierne »nice to have« og »need to have«.
Vibeke kunne godt tænke sig en dykkerkompressor, men den er dyr og ikke nødvendig for, at rejsen kan gennemføres. Det ville også være rart, at få skåret hul i dieseltanken og i vandtanken, så de kan renses manuelt, hvis det skulle blive nødvendigt. Men det må også vente lidt endnu.
Der er nemlig en seddel ovre på »need to have-siden«, som fylder mere i Vibekes bevidsthed end de andre. Der står »lær at sejle« på den. Vibeke kan ikke pille den ned endnu, men ned skal den!
Derfor har hun besluttet sig for at kontakte en læremester, som kan lære hende at manøvrere båden med sikker hånd.
»Det bliver én, jeg har tillid til. Én som forstår, at det er mig, der er skipperen, men som samtidig formår at sætte mig i nogle situationer, hvor jeg bliver nødt til at træffe nogle beslutninger«, uddyber Vibeke.
Og mens Vibeke skal lære at lægge til kaj, sætte sejl, krydse og bomme, står gasterne i kø for at komme med på kortere eller længere stræk af turen. De må dog væbne sig med tålmodighed. Sikkerheden skal nemlig først være i top, og Vibeke vil ikke spekulere på gaster, før hun føler sig kompetent i rollen som skipper.
»Da mine kompetencer simpelthen ikke er bedre på nuværende tidspunkt, kan jeg ikke tage ansvar for et andet menneskes liv. For det er reelt dét det handler om«, fastslår Vibeke.
Vibeke har derfor allieret sig med en bekendt samt dennes ven – begge med ti års sejlerfaring. De skal efter planen sejle med på turens første stræk fra København til Gran Canaria. Et stræk som tæller berygtede farvande som både Den Engelske Kanal og Biscayen.
Men inden Vibeke og »Vesterbro« kan sætte kurs mod verdens ende, så skal Vibeke have fjernet sedlen med ordlyden »lær at sejle«. Og det skal gerne være snart. Meget snart.
Se næste indlæg >
Gaster til jordomsejling søges
Går du med drømmen om en jordomsejling? Jeg har brug for både dig der er en erfaren sejler og dig der aldrig har været på en sejlbåd før – det var sådan jeg selv startede.
Jeg har også brug for dig der spiller den vildeste bas (eller måske et lidt mindre instrument), eller dig der kan få os alle sammen til at grine når nat glider over i dag på dag 17 og der kun er makrel i tomat tilbage i kabyssen. Jeg har også brug for dig der er super teknisk og kan smide en sjov video sammen på ingen tid, som vi så kan sende hjem til alle dem derhjemme.
Har du en lille jordomsejler gemt i maven så er det nu du skal op af sofaen. Jeg søger nemlig gaster og medsejlere til de første togter. Læs mere om ruten og om at være gast på bloggen – jeg glæder mig til at modtage din ansøgning!
Kh Vibeke
Hold k*** en lækker rute 😍
Ville ønske der var økonomi til det, for så havde jeg helt sikkert været med!
Har sejlet i omkring 12-13 år.
Drømmen er da helt sikkert en “kurs mod fjerne kyster” tur jorden rundt 😍
Rigtig rigtig god tur! Knæk og bræk med det 😃