Gaster til jordomsejling søges

Går du med drømmen om en jordomsejling? Jeg har brug for både dig der er en erfaren sejler og dig der aldrig har været på en sejlbåd før – det var sådan jeg selv startede.
Jeg har også brug for dig der spiller den vildeste bas (eller måske et lidt mindre instrument), eller dig der kan få os alle sammen til at grine når nat glider over i dag på dag 17 og der kun er makrel i tomat tilbage i kabyssen. Jeg har også brug for dig der er super teknisk og kan smide en sjov video sammen på ingen tid, som vi så kan sende hjem til alle dem derhjemme.
Har du en lille jordomsejler gemt i maven så er det nu du skal op af sofaen. Jeg søger nemlig gaster og medsejlere til de første togter. Læs mere om ruten og om at være gast på bloggen – jeg glæder mig til at modtage din ansøgning!
Kh Vibeke
Hold k*** en lækker rute 😍
Ville ønske der var økonomi til det, for så havde jeg helt sikkert været med!
Har sejlet i omkring 12-13 år.
Drømmen er da helt sikkert en “kurs mod fjerne kyster” tur jorden rundt 😍
Rigtig rigtig god tur! Knæk og bræk med det 😃