For fulde sejl

Frustrationens mange ansigter

IMG_8236

Det er lørdag aften og hvis man kigger på hovedpuden skulle man tro at der er lagt op til en aften af de helt særlige. Det er dog langt fra tilfældet. Rebet på hovedpuden er selvfølgelig til at øve knob med.

“Altså det knob der kan altså laves smartere” siger Thomas og peger ned på “Vesterbro’s” forfortøjning.  Thomas er frømand og bådens tidligere ejer. Jeg bliver helt træt da han siger det og jeg sukker højlydt. Jeg orker ikke flere instrukser og jeg kan mærke at jeg ikke kan fokusere. Er det muligt at fylde så mange ord ind i hovedet at der ikke er plads til flere? Jeg tror det! Frømanden forklarer at fortøjningen jeg har lavet nok skal holde, men at den måde jeg har bundet det på, for det første slider på rebet og for det andet kan man risikerer at stramme knuden så meget at jeg i værste fald må skære fortøjningen af. Frømanden viser hvordan det istedet skal gøres mens jeg lader tanker flyde og tager mit “jeg hører hvad du siger” ansigt på.

Da Frømanden er gået beslutter Roeren og jeg os for at blive og sove på båden. Det er sent, men der er et par småting som vi gerne vil have ordnet inden vi går i seng. To do listen er efterhånden blevet meget lang og fyldt med ting som vi ikke aner hvordan vi skal løse. Der skal bl.a. laves glasfiber arbejde på en mindre vandskade, der er løst gulv i den ene agterkahyt, der skal sættes et nyt søgelænder på båden, køleskabet virker ikke, der er  overtryk i dieseltanken, vi skal have bestilt og målt op til nye sejl og vi kan ikke få solcellerne og vindmøllens energi over på batterierne. Jeg lavet en to do liste i ikke prioriteret orden og skal til at pakke den væk da jeg bliver afbrudt. Roeren er ved at børste tænder da der pludselig ikke kommer vand ud af vandhanen. Ingen af os tør rigtig se på hinaden. Pumpen til vandtanken er holdt op med at virke. Endnu et punkt til to do listen!

Det er selvfølgelig fantastisk at være blevet bådejer. Ingen tvivl om det. Det er jo et kæmpe skridt mod drømmen om en jordomsejling, men det er også sindsygt frusterende – specielt når man ved så lidt om alt det praktiske som jeg gør.

Lad mig gå lidt teoretisk til værks – jeg er jo for pokker akademisk uddannet og de kompetencer har ind til videre ikke været meget bevendt i forhold til min jordomsejling. Som den teoretiker jeg er, er jeg nemlig godt klar hvorfor jeg er så frustreret.

Læring kan nemligt inddeles i fire trin – en trappe om man vil:

Trin 1: Ubevidst inkompetent

Som novice aner du ikke, hvad du ikke ved. Man har ikke noget at sammenligne med eller noget at holde ens manglende viden op imod. Man er simpelthen ubevidst inkompetent. Det er i høj grad her drømmen om en jordomsejling startede. Jeg vidste simplethen ikke hvad der ventede mig.

 Trin 2: Bevidst inkompetent

Men så bliver man bådejer! Og langsomt opdager man at man ikke aner noget som helst. Man bliver bevidst om sin inkompetence – og det kan være både frustrerende og en befrielse. Frustrerende, fordi man måske troede, at man vidste mere og selv kunne løse alle problemerne, men også en befrielse, fordi man finder ud af, at der er en masse ny viden at komme efter. At jeg kan blive klogere. Det virker som brændstof for mig når jeg finder ud af, at der er et felt, hvor jeg hele tiden kan tilegne mig ny viden. At hver dag bidrager med ny indsigt, nye spørgsmål, ny erkendelse – mere læring. Det giver mange små sejre, men også nederlag.

Trin 3: Bevidst kompetent 

Her er jeg ikke nået til endnu. Ihvertfald i meget lille grad og inden for et ganske lille område. Når man har været inden for et bestemt område (i dette tilfælde sejlads og sømandsskab) tilstrækkelig længe så når man et tidspunkt, hvor man pludselig begynder at bruge den nye viden og man rykker derved til til trin 3 på læringsstigen. Jeg VED hvordan søventiler virker og hvordan de motioneres, jeg VED hvad epoxy er og jeg VED hvad der kendertegner godt sømandsskab.

Trin 4: Ubevidst kompetent

Det er fantastisk at være bevidst kompetent– men det kræver en konstant opmærksomhed, ellers risikerer man at blive ubevidst kompetent og det er noget skrammel, som gør en stiv, konservativ, rutinepræget og lukket overfor ny læring. Man gør tingene, som man altid har gjort, som da man lærte det i sin ungdom, og det kan være svært at se, at der kan være andre måder at gøre tingene på. Og så begynder man at begå fejl.

På billederne nedenfor er utallige eksempler på frustration og Læringstrin 2:

IMG_7971  IMG_7967

7AE32A62AF7345A4905998CB7B7C0792

IMG_7689

7750B9F39A584F59A7298491843D54ED

2 kommentarer

  • Fantastisk bra! – så bilde av winsjoverhaling, vi seilte til Caribia i en gammel Jeanneau uten noensinne å ha demontert en winsj, dette går nok bra! Ingen du når Kanariøyene har du lært mye, fint å ha en kort to do list når du drar, for da må man fikse det som skjer underveis.. Det ser ut som du/dere ligger godt an! Mvh Petter

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke Svenningsen

      Tak for din hilsen Petter. Jeg er meget spændt på at lære at sejle med vindroret 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For fulde sejl