Roerens første sejltur

Forventningsfuld jordomsejler?

IMG_2681

To forventningsfulde jordomsejlere? Det ligner vi bestemt ikke og da billedet blev taget var det absolut heller ikke sådan jeg følte mig. Det er første gang overhovedet, at jeg står bag roret i min egen båd og det er også første gang nogensinde, at jeg manøvrer så stor en båd rundt. I det hele taget har jeg meget lidt erfaring med havnemanøvrer, men det afslører billedet vist også.

På båden ved siden af min ”Vesterbro” sidder en større flok mennesker, som holder intenst øje med mig. Kunne de ikke koncentrere sig om noget andet og lade være med at glo tænker jeg irriteret, men samtidig forstår jeg godt interessen. ”Jeg er pisse bange” råber jeg i stedet til dem (og resten af havnen i øvrigt) og vinker som en gal. ”Det ser godt ud” råber de tilbage. Jeps, jeg ved nok hvordan man skal påkalde sig opmærksomhed!

”Sådan skal du ikke tale til mig” siger Roeren kort. Jeg har ingen anelse om hvad jeg har sagt, men jeg er klar over at min stemme er langt skarpere end tilsigtet. Jeg tvinger min stemme ned i et andet toneleje. ”Vil du give den lidt gas fremad” siger jeg. Jeg er ved at bakke ud fra havnepladsen og selv om farten er lav synes jeg stadig det går alt for hurtigt da ”Vesterbro” med sine 42 fod bakker og lige akkurat undgår at ramme imod pælene i havnebassinet.

Min mor knipser med kameraet, sender snapschats til familien og deler krammere og sigende blikke ud til resten af besætningen. Hun er i det hele taget i et festligt humør, men jeg har ikke overskud til smil.

Inden vi kan sejle videre skal vi lige have tanket. Dieselmåleren er et stykke under nul og selv om endnu en havnemanøvre ikke står højest på ønskesedlen her på min første sejltur er der ingen vej udenom. Jeg har luret at dieseltanken sidder i styrbord side og derfor bliver jeg (meget mod min vilje) nødt til at bakke de 40-50 meter der er ned til dieselstanderen – sejlrenden er simpelthen for smal til at jeg kan vender dernede. ”Det kan jeg ik” siger jeg, men min far er ikke enig. ”Jo du kan så” siger han bestemt. Jeg er også ved at være træt af at være bange, så jeg bider tænderne sammen og bakker langsomt hele vejen ned mod standerne og får båden fortøjet.

Da vi endelig kommer ud af havnen, drejer mod styrbord og ud mod lufthavnen løsner jeg mit greb om roret og ånder lettet op. Mine knoer er hvide og mine hænder ryster. Og så har jeg den der irriterende klump i halsen som jeg har mærket så mange gange siden jeg besluttede mig for at tage på jordomsejling. For helvede det her er stort!

Da kommer tilbage til Lynetten skal vi bytte havneplads med en anden båd. Derfor må Roeren bakke ud af den plads han lige har fået os så smukt parkeret på og sejle os over på pladsen ved siden af. ”Pisss!!” siger han højt da han mister overblikket over højre og venstre og bådens bagende svinger faretruende hen over det reb der markerer vores havneplads. I vores iver for at komme sikkert på plads har vi helt glemt at fortøje bagenden og nu er det altså op til Roeren at få os ud. Vi har ingen trosser til at guide os eller trække os ud i og det er tæt på at ende galt da vi nærmest lægger os på tværs mellem to fortøjede både. Det hele ender dog lykkeligt og uden den mindste skramme.

Nu skal vi bare øve ca. 200 gange mere, så skulle den manøvre være på plads! I øvrigt er jeg helt udmattet og temmelig lettet da Roeren vækker mig kl. 6.30 næste morgen. I mine drømme har jeg øvet mig på havnemanøvrer hele natten…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Roerens første sejltur