Forventningsfuld jordomsejler?

For fulde sejl

IMG_8088

Jeg har endelig fået sejl på min nyindkøbte båd “Vesterbro” og i går skulle jeg så ud for at sejle rigtigt for første gang. Jeg havde allieret mig med Roeren og Ubådskaptajnen (vores ven fra langturssejlerne) og selv om jeg havde lidt sommerfugle i maven følte jeg mig i absolut trygge hænder. Det går fint med at få båden ud fra havnen selv om vinden er i syd, hvilket betyder at vi må ændre taktik undervejs og bakke hele vejen ud fra havnen.

Dieseltanken var tom så vi startede sejlturen med at sejle forbi en “tankstation”. Sidst, da vi havde været ude for motor havde vi også forsøgt at tanke, men desværre uden held og det lykkedes os heller ikke denne gang. Diesel’en står helt oppe i toppen af tanken og vil ligesom ikke “falde ned” så det er umuligt at fylde mere på uden at det hele løber over. Der er simpelthen overtryk i tanken selv om den er gabende tom og måleren står et godt stykke under nul. Når vi åbner for selv tanken under dæk fiser det ud med luft og diesel, men det lykkedes os da at få tanket hele 13 L – forsvindende lidt når tanken næsten kan rumme 200 L. Nå, men endnu et punkt på vores to do liste.

På trods af vores nederlag til dieseltanken sejler vi en lille tur ud på Øresund og øver os i at sejle både tæt til vinden, krydse og sejle med vinden ind bagfra. Første gang jeg vender sker det under tilråb fra Ubådskaptajnen. ”Det er alt for hurtigt” siger han. Anden gang vi vender kommer der ingen tilråb. ”Var det bedre?” spørger jeg forsigtigt. ”Ja, det var bedre” siger han. Komplimenterne hænger ikke på træerne.

Tilbage i havnen får vi fik vinket farvel til Ubådskaptajnen… Han starter sin tur mod Biscayen om tre dage og vi ser ham ikke igen før end vi påmønstrer hans båd på Jersey. Jeg har dårlig samvittighed over alt den tid han bruger på os når han sejler mod Middelhavet om et øjeblik. “Du skal vel også hjem til din kone” siger jeg med henvisning til hans søde kone Jytte. ”Nååå, hende har jeg set på i 40 år” siger han tørt, men han går alligevel op af landgangsbroen med ønsker om en god tur… og ikke mindst med en hilsen til Jytte som han lover at bringe videre.

Da vi er blevet alene skulle jeg lige flæbe lidt over det hele igen. Der er en første gang for alting, men dem oplever jeg bare rigtig mange af tiden… Jeg bliver rørt hver gang, men sådan er det måske med drømme.  IMG_8083 IMG_8098 IMG_8093 IMG_8085

IMG_8087

1 kommentar

  • Claus Henriksen

    En der virkelig lever sine drømme ud har sendt ansøgning og eller kommer jeg ihvertfald til at følge jer verden rundt

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forventningsfuld jordomsejler?