Limfjorden

Endnu et medlemsskab

IMG_4625

Jeg er smuttet tidligt fra arbejde og har taget toget hjem til Jylland for at fejre min fars 60 års fødselsdag og så kan jeg jo passende blogge lidt fra toget. Den anden dag på arbejde faldt jeg over et opslag i loungen fra Mærsk Dykkerklub ? jeg var ikke engang klar over at sådan en fandtes. I forvejen er jeg jo medlem af Sejlklubben Syvstjernen som også er for Mærsk ansatte. Jeg fejrede min nyopdagede triumf med en ekstra stor kaffe da ingen af mine kollegaer synes at dele min begejstring (vand på 8 grader og en sigtbarhed på 6 meter – det er jo ikke til at forstå). Jeg har en uddannelse som Divemaster og omkring 100 loggede dyk med mig i bagagen, men det er over 10 år siden jeg sidst har haft en tank på ryggen og jeg har spekuleret en del på hvordan jeg mon kunne få opfrisket mine kompetencer uden at det kom til at koste en masse. Dykning er en temmlig dyr sport og faktisk har jeg kun dykket i Danmark en enkelt gang og jeg huske det som en sindsyg kold oplevelse.

Når jeg engang kommer ud på min jordomsejling skal jeg have installeret en kompresser ombord og det er planen at dykning bliver en del af hverdagen ombord når det overhovedet er muligt, men inden da har jeg virkelig brug for at det genopfrisket for at føle mig tryg ved at tave ansvaret for både mig selv om en håndfuld gaster ombord.

Jeg dukkede op til intromødet dagen efter (sammen med 30 andre mænd i 50’erne i øvrigt… og ja, der blev kigget lidt) og meldte mig ind i dykkerklubben med det samme. Første dyk er i en svømmehal på onsdag og fra maj måned foregår det på åbent hav.

De fleste dykkerentusiaster i Danmark dykker i det der hedder en tørdragt (ihvertfald i ydresæsonen) som betyder at man ikke bliver våd og derfor heller ikke bliver så nedkølet i de kolde danske farvande som man gør i en almindelig vådragt. Jeg har aldrig prøvet en tørdragt da jeg stort set kun har dykket i udlandet og en tørdragt kræver desuden kræver en helt speciel certificering og er samtidig dyrere at leje eller anskaffe end en våddragt. Derfor ville jeg egentlig helst dykke i en våddragt, men hvis det betyder at jeg ikke får ret meget ud af det fordi jeg bliver for nedkølet og må tilbage i båden eller fordi jeg simpelthen ikke kan tage mig sammen til at komme afsted, så kan jeg jo blive tvunget til at genoverveje.

Spørger jeg en gammel klassekammerat der har dykket en masse i Danmark lyder svaret ?Tørdragt er et must? Spørger jeg min far og lillebror (som vistnok svømmede rundt i Glyngøre havn i november måned.. det påstår de ihvertfald selv) siger de ?Det behøver då æ?. Som altid må jeg vist gøre mine egne erfaringer og drage min egne konklusioner. I første omgang prøver jeg med en våddragt og så må vi se om jeg ombestemmer mig… eller om jeg har vokset termohud siden jeg sidst dykkede i Danmark.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Limfjorden