En maritim jul

En fars kærlighed

IMG_7264

Da jeg første gang proklamerede, at jeg ville sejle jorden rundt var min familie mildest talt ikke begejstrede. Jeg tror faktisk de havde håbet, at jeg var faldet lidt til ro og havde droppet de store rejser. Ja, de håbede måske endda, at jeg var begyndt at tænke på at stifte familie. Jeg er heller ikke sikker på, hvor alvorligt de tog mig og om de overhovedet troede på, at jeg nogensinde kunne gennemføre min drøm.

I dag, 11 måneder efter at jeg først besluttede mig for at sejle jorden rundt, er tonen blevet en helt anden. Under juletræet lå der udelukkende maritime gaver, venner og familie er begyndt at tale om hvor på rejsen de vil besøge mig, hvilket verdenshav de gerne vil krydse og hvor længe de vil sejle med. Min lillebror har givet sig selv og kæresten et dykkercertifikat i julegave, ja selv Roeren (læs mere om ham her) som jeg mødte, da jeg var ude og anskaffe mig en harpun skal til at lære at dykke.

Min mor insisterer også på at min far og hende skal tage et duelighedsbevis til sejlbåd inden jeg tager af sted. For som hun siger ”Jeg vil sgu æ stå på den båd og ikke ku finde ud af nøj som hælst”.

Det betyder simpelthen så meget for mig. At min familie og mine venner bakker op om min drøm og tror på mig. På billedet er en kæmpe wall-sticker, som min far har købt og med en nabos hjælp fået sat op på mit gamle børneværelse derhjemme. ”Så kan jeg altid følge med i hvor du er” som han siger. DET er da sødt!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En maritim jul