Roeren og jeg har brugt formiddagen på et såkaldt "Stand-up Paddle Board" - også kaldet et SUP Board. Jeg var nysgerrig på hvor svært det egentlig er at stå på sådan et og så vi trængte også til at være være lidt aktive efter vores sejladser. Den vigtigste grund var dog at et SUP Board står højt på ønskesedlen til den kommende jordomsejling og at jeg derfor gerne ville prøve det af i virkeligheden. Jeg synes det er en genial måde at få noget tiltrængt motion på samtidig med at man har det sjovt og kan komme lidt væk fra båden og opleve et par atoller eller en øde trope ø på egen hånd.
Der findes flere forskellige typer boards og jeg ønsker mig helt klart et af de oppustelige af slagsen eftersom pladsen ombord på båden i forvejen bliver trang. Udlejningsfirmaet anbefalede dog et solidt bræt da det var vores første gang og de solide ligger mere stabilt i vandet. Ja, tak. De vejede så også bare et ton og da jeg var halvvejs på stranden måtte jeg give fortabt og bede Roeren slæbe mit board ned til vandet.
Jeg blev faktisk overrasket over hvor let det var at komme op og stå på brættet selv om man lige skal finde balancen. Roeren havde ikke helt så let ved det og vi var ikke kommet langt ud inden han proklamerede at det ikke var sjovt og at det her gad han ihvertfald ikke ret længe. Heldigvis har han en kæreste som gerne ville lege Baywatch og komme ham til undsætning da han pludselig trillede i vandet. "911 to the rescue" råbte jeg og padlede på livet løs over mod ham. Det eneste problem var bare at Roeren bestemt ikke havde brug for at blive reddet... og da slet ikke af sin kæreste.. Det var vist noget med at det gik ud over hans maskuline stolthed så jeg holdt mig på behørig afstand indtil han stod mere sikkert på brættet og vistnok kunne smile af situationen.
Se næste indlæg >
En dag for anker
“Det lyder da sjovt” svarer jeg frejdigt da Ubådskaptajnen foreslår at vi sejler til en nudiststrand uden for Vigo, som kun er tilgængelig med sejlbåd. “Øhh, men skal man være nøgen?” spørger jeg tøvende. Det kan hurtigt tage vores bekendtskab til et helt nyt niveau tænker jeg – og det er et skridt jeg ikke er klar til at tage. Det mener Ubådskaptajnen heldigvis ikke at man skal.
Efter afgang fra A Coruña er maven blevet så søstræk at jeg snupper en kop kaffe og læser lidt i bogen “Himmel og Hav” som er på pensumlisten til Yachtskipper 3 eksamen. En uddannelse jeg håber at få taget til efteråret. Vi stryger afsted fra A Coruña mod Vigo med 8 knob på forsejlet alene. Vi har vinden lige i røven og efterhånden som vinden tager til stiger farten yderligere. Vi har vindstød på 16-18 m/s og når en topfart på 11,5 knob. Når jeg vender mig rundt kan jeg se 3 meter høje bølger bag os og selv afhopperen som er 77 år hujer begejstret når vi surfer afsted på en af bølgerne. Det er en FED følelse.
Vi har altså set et hav af delfiner som hopper og springer omkring båden, men de er mindre samarbejdsvillige så snart jeg finder kameraet frem!
Vigo er egentlig en meget smuk by med flotte gamle gader og bygninger, men hvis man ikke er til badestrand sker der måske ikke helt så meget som jeg godt kunne tænke mig. Så da Roeren og jeg har brugt et par dage på at vandre rundt i byen beslutter vi os for at der skal ske noget andet. Derfor tager vi ud at stå på et Stand-up Paddle Board. Det var sindsygt sjovt og sådan et skal jeg helt sikkert have fat i. Du kan læse indlægget her.
Til Roerens store fortrydelse ligger vi for anker så tilpas langt fra nudiststranden, at de nøgne kroppe kan kun anes, men Roeren mistænkes for at have gjort brug af kikkerten i smug. Da vi opdager en på stranden der tager en løbetur bliver hele båden dog pludselig interesseret i at identificere om motionisten er mand eller kvinde.
Hen på aftenen, da vi har solet og badet tilstrækkeligt indtager vi en improviseret pastaret, løfter ankeret og sætter kursen mod næste havn – Porto.
Er alt vel?
Det er godt nok længe siden, der har været livstegn.
Håber ikke projektet er gået i smadder.