Luksusliv på budget

En blå verden

IMG_4614

Jeg var ude at dykke i lørdags for første gang i 11 år og hold nu op det var en fantastisk oplevelse. Da jeg besluttede mig for at prøve at dykke igen var det udelukkende med det funktionelle formål at opkvalificere mine kompetencer. Jeg vidste at dykning ville komme til at spille en stor rolle på min kommende jordomsejling, men jeg havde ikke rigtig gjort mig nogen tanker om hvorfor jeg egentlig ville dykke. Jeg var klar over at jeg som skipper ville have ansvaret for både min egen, men potentielt også andre dykkeres sikkerhed ombord og derfor havde jeg behov for noget træning. Jeg skulle have genopfrisket hvordan man bruger en dykkertabel, laver dekompressionsstop og  bruger dykkerudstyret på sikker vis.

Mit udgangspunkt var altså primært kompetenceopbygning, så hvad der ventede mig i poolen på mine første prøvedyk havde jeg slet ikke regnet med. Der i poolen og med en udsigt til intet andet end nogle meget hvide og symmetriske fliser blev jeg ramt af en velkendt lykke og jeg glemte næsten alt om tabeller og udstyr. Lykkefølelsen blev bestemt ikke mindre da jeg i lørdags for første gang i 11 år var ude at dykke på åbent hav. Jeg havde besluttet mig for at lære at dykke i tørdragt for at forlænge sæsonen (og nå ja, nydelsen også) så jeg var taget op til Master Dive i Helsingør sammen med en enkelt anden kollega fra Mærsk Dykkerklub.

Hos Master Dive blev vi mødt af Kenji og hans kæreste Amalie. Kenji var fra Thailand og talte ikke dansk, men til gengæld talte han dykkersprog til perfektion og var noget af det mest tålmodige jeg længe har oplevet. Når man dykker i en tørdragt har man skiundertøj (i mit tilfælde ikke mindre end tre sæt – jeg skulle jo nødt blive nedkølet jo..) indenunder en vandtæt dragt og det er derfor kun hænder og ansigt der bliver våde. Dragten, de usandsyneligt mange lag tøj og de mange kg bly og udstyr gør at det er seriøst besværligt at bevæge sig og jeg følte komplet hjælpeløs da jeg vraltede fra stranden og ud i vandet og fik det sidste udstyr på.

IMG_4610

Amalie var så sød at skyde et par billeder af os

IMG_4613

Tre sæt skiundertøj og et sæt joggintøj gør ikke noget godt for figuren!

IMG_4630IMG_4618IMG_4640IMG_4639

Jeg havde ikke haft de helt store forventning til dykning i Danmark og regnede ærlig talt med en kold, tom og grå verden under overfladen, men det viste sig langt fra at være tilfældet. Jeg havde fuldstændig glemt hvor fedt det var at dykke. At være vægtløs og omgivet af vand, at gå på opdagelse, fordybe sig og ligge mærke til de små detaljer i alting på en helt anden måde end jeg normal gør. At nyde form og farve på forskellige planter –  nu tror i måske at alt tang er mørkegrønt og ligner det der spagettig tang der skyller op på stranden, men det er bare ikke tilfældet. At dykke hev mig ind i en helt anden verden og  i en nærmest er meditativ  tilstand. Man fordyber sig, øger koncentrationen og skærper sanser på en helt ny måde og jeg blev fuldstændig opslugt af den verden der åbnede sig for mig. Mine tanker holder op med at vandre i alle mulige retninger og jeg var helt og aldeles tilstede.

Der er ikke gået mere end to minutter da vi spottede vores første rødspætte og faktisk var der så mange rødspætter, skrubber og tangål i forskellige størrelser og farver at jeg holdt op med at tælle. Vi så også et par krabber og en enkelt  mindre torskelignende fisk. Min begejstring ville inden ende tage og glæden blev ikke mindre da det gik op for mig at jeg kunne fange fisk med mine bare hænder. Jeg overvejede et kort sekund at putte en lækker rødspætte i lommen, men tanken om at have en sprællende fisk i lommen resten fa dykket var ikke tillokkende. Man kunne samle fiskene forsigtigt op med hænderne og studere dem inden man gav slip og lod dem svømme væk. En enkelt nysgerrig rødspætte satte kursen direkte imod mig da jeg slap den og jeg skreg af overraskelse (og angst) ind i min regulator da den med nød og næppe undgik min ene kind. Min næste investering skal helt klart være en harpun (og en flaske remo) – den må da hurtigt kunne tjene sig ind! Selvfølgelig var det anderledes end at dykke i Danmark end i Thailand eller Australien hvor jeg tidligere har dykket, men det var stadigvæk en kæmpe oplevelse.

Efter dykket bød Kenji og Amalie på kaffe og hyggesnak. De to havde mødt hinanden på Koh Tao da Kenji var dykker instruktør på Crystal Dive Centre og hun var elev. Crystal Dive Centre??? Jeg synes jeg havde hørt det ord før. Så gik det op for mig at det var der jeg havde mit første dyk overhovedet og tog mit PADI Open Water certifikat tilbage i 2003. Kenji arbejdede der allerede dengang og han kendte da udemærket min instruktør og så snakkede vi lidt om gamle dage. Lidt vildt at tænke på hvor lille verden kan være nogen gange!

Det var lidt tankevækkende for mig at opdage at jeg helt havde glemt fornemmelsen af at dykke. At noget jeg engang havde holdt så meget af var blevet reduceret til et fokus på læring og kompetencer frem for alt det fede og sjove der er forbundet med dykning. Det fik mig til at spekulere på om der mon var andre ting jeg holdt af og som jeg  have glemt alt om. Ihvertfald bliver det ikke sidste gang jeg tager turen til Helsingør.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luksusliv på budget