Kapsejlads til Hven

En af gutterne

IMG_5219

Jeg smider stilletterne og hopper i et par sneakers der er kørt klar under skrivebordet, scanner mit adgangkort, gennem svingdøren og ræser fra Esplanaden. Hu-hej, jeg har travlt for jeg skal dykke i aften! Der sker noget i mig i det jeg skifter sko. Pludselig gør det ikke så meget at håret ugler og at neglelakken ikke ligger helt perfekt. Jeg bliver aldrig fan af motionscentre. Den der svedige lugt blandet med piger jeg alligevel aldrig kommer i nærheden af at ligne. Ikke ligefrem en motivationsfaktor. Når jeg dykker er det noget helt andet. Jeg træder ind i en anden verden, hvor kun få har adgang til. At jeg så får bevæget mig og samtidig kan være social med andre mennesker er bare fantastisk.

Den frihed og vægtløshed jeg føler når jeg dykker står i stærk kontrast til hvordan jeg føler mig inden jeg plumper ned i vandet. For det første har jeg tre lag termoundertøj indenunder tørdragten – man skulle nødig blive kold jo. Tøjet kombineret med de ti kg bly jeg har om maven, dykkerdragten og det tunge udstyr forvandler mig til strandet hval.

“Man får godtnok tykke ankler i alt det her tøj hva?!” siger jeg til en af mændende. Jeg er den eneste kvinde blandt ti mænd og da jeg ikke formåede at kunne tale med om antikke GT40 racerbiler prøver jeg at starte en ny samtale. Han kigger måbende på mig ” Nå” siger han bare og kigger ned på mine ankler. Han kigger på mig igen “Okay” tilføjer han forsigtigt. Flot Vibeke! Ingen af os er sikre på hvad vi nu skal sige. Skipper bryder tavsheden. Det er på tide at komme afsted. Jeg vralter mod speedbåden. Jeg kan ikke selv bære alt udstyret så mændende hjælper til. Jeg aser og maser, på med dragten, tanken på ryggen, finnerne under armen, handskerne i lommen. Hov, hvad med hatten.. Jeg vil ikke have kolde ører! Jeg sveder som en hest og jeg glæder mig til at komme ned i det kolde vand. De andre sidder allerede og venter i båden da jeg endelig får bakset mig selv og mit grej på plads er jeg blevet højrød i hovedet af anstrengelse.  Jeg er nødt til at få hjælp med handskerne og hatten. Jeg føler mig som et barn på 4 år da en grandvoksen mand må hjælpe mig med at stoppe kraven på min hoodie ned i min dykkerdragt. Hold nu op. Hvor hjælpeløs kan man være! Shit! Masken. Den ligger tilbage på land. Heldigvis er der en af de andre der har en ekstra. Puhh!

Båden der skal transportere os ud til dykkersitet får mig næsten til at glemme min ydmygelse. Den er taget lige ud af en amerikansk film. Den er kæmpe stor og motoren minder mest af alt om en kummefryser. Vi ræser forbi Kronborg Slot og hold nu op hvor ligger det pænt der i solen altså. Båden sejler virkelig stærkt og vandet står om ørerne på os. Båden hopper i vandet og jeg kommer med et par små hvin. Det er pisse skægt. Mændende foretrækker ikke en mine.

Jeg er lettet da jeg endelig kommer ned i vandet og jeg kan mærke at jeg faktisk er helt okay til det der med opdriftskontrol. Det kan godt være det er mange år siden jeg har dykket, men jeg kan godt huske det. Sigtbarheden er begrænset, men min begejstring for endelig at være under vandet er ikke mindre af den grund. Vi formår stadig at studere nogle søstjerner og skræmme en rødspætte fra vid og sans.

Efter dykket er der sandwhich hos Masterdive og jeg insisterer på et billede. Mændende indvilger under lidt protester, men smiler pænt til kameraet alligevel. Jeg tror de synes jeg er lidt småskør.

IMG_5220

IMG_5168

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kapsejlads til Hven