Brev til Beha

Life of a blogger

IMG_4047

Bloggen her er selvfølgelig oprettet med det formål at dele tanker og oplevelser i tekst og billeder med jer læsere.

Bloggen er samtidig en måde for mig at sætte milepæle på, dokumentere mine erfaringer, måle mine fremskridt og ikke mindst et sted at dele de op og nedture som jeg er sikker på er forbundet med et så stort projekt.

Samtidig kunne jeg rigtig godt tænke mig at filme dele af processen eller at producere en rigtig dokumentar. Det er faktisk lidt svært at sige højt – det er som om den dansk jantelov kommer tordende imod mig. Hvordan kan jeg dog tro at jeg har noget på hjertet som nogen udover min familie og de allermest dedikerede venner gider at læse?

Jeg har dog taget mod til mig og kontaktet Den danske Filmskole hvor en meget venlig og serviceminded receptionist da gerne ville hænge en lille poster op på deres opslagstavle om mit projekt, og om jeg måske kunne vedlægge et billede af hvor stor en båd jeg havde tænkt mig at anskaffe? Jow jow.. det kunne jeg skam godt. Jeg piftede billedet yderligere op ved at tilføje en blåhval der springer op af vandet foran den alt for store båd. Det må der da være en ung håbefuld dokumentarist der falder for.

Desværre er jeg er åbenbart ikke på mode lige nu har jeg ladet mig fortælle af folk der ved noget om det slags (ikke forstået)!? Det er til gengæld  “big characters” og vilde personligheder , så oddsene er i mod mig fra start. Som en venlig journalist informerede mig om så er jeg formentlig langt fra den første der tilbyder at dokumentere en jordomsejling.

Så er jeg tilbage til bloggeriet. Som jeg i øvrigt glæder mig rigtig meget til at videreudvikle. I øjeblikket befinder den sig kun på vuggestue stadie så jeg vil blive helt vildt glad for jeres inputs, kommentarer eller ideer.

Og så må jeg altså indrømme at selv om min karriere som blogger kun er 72 timer gammel, så elsker jeg det allerede. Jeg har nemlig brugt timevis på at sidde på cafe, dagdrømme og sipper alt for dyr kaffe.

 

So Carrie Bradshaw!

Skærmbillede 2015-03-16 kl. 22.48.48

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brev til Beha