Kurs mod Biscayen

Biscayen og tre et halvt døgn senere

GOPR0104

Ubådskaptajnen går rundt på dækket og deler små kommandoer ud til højre og venstre. Det er de færreste af kommandoerne der er til de tre spændte gaster – her i blandt mig selv. Han synes nærmere at lege at han er kaptajn på en ubåd med fuld besætning frem for en 42 fods sejlbåd med par uerfarne gaster. ”Klar til afgang” siger han. ”2000 bravo tid , smid fortøjningerne” fortsætter han fra hvad der synes som en hemmelig kommandobro. Han er rigtig i sit es med sin usynlige walkie-talkie!

Umiddelbart efter afsejling fra Jersey skal alle ombord selvfølgelig have et ”bloggernavn” inkl. vores nye gast Roman. Roman mener selv at han skal hedde ”Afhopperen” og fortæller om hvordan han kom til Danmark under Den kolde krig i 1960 og om hvordan han gik ind på Politigården i København og meldte sin ankomst. Den flinke politibetjent der tog imod ham delte sin madpakke med Roman og viste ham hvordan han skrællede en banan – sådan en havde han nemlig aldrig set før. Da Roman og den flinke politibetjent havde spist madpakke og banan kørte den nu knap så flinke politibetjent Roman til Vestre Fængsel hvor han sad i tre måneder. Afhopperen har mange historier fra de gode gamle dage og han dele gerne ud af dem.

GOPR0124Under sejladsen er vagterne delt op sådan at man er på i 4 timer af gangen i nattetimerne og 6 timer af gangen i dagtimerne. ”Er det ik fedt skat?” spørger jeg begejstret da jeg purrer (sådan vækker man folk til søs) Roeren på andendagen kl. 7.30. Roeren sætter sig fortumlet og forsovet op i sengen og banker hovedet direkte op i loftet i vores lave agterkahyt. Klonk! Jeg får aldrig noget svar.

Tid er noget underligt noget på sådan en sejlads. Tiden går langsomt og hurtigt på samme tid og adspredelsesmulighederne er begrænset til det man ser undervejs og det man nu selv kan finde på af finurligheder – og det kan være meget begrænset med hav til alle sider. Især hvis båden gynger og man kun kan koncentrere sig om ikke at ofre sin morgenmüsli til Biscayen.

Alligevel er det hele fantastisk. Vi oplever store bløde Atlanterhavsdønninger, de smukkeste sol op- og nedgange og en måne så stor og klar som jeg aldrig har oplevet den før og når så havet omkring en pludselig koger af store og legesyge delfiner der springer omkring båden så glemmer man altså hurtigt kvalmen. Maden bliver også hurtig et højdepunkt i løbet af dagen og vi skiftes til at gå under dæk og kokkerere i kabyssen. På min fødselsdag, midt i Biscayen må jeg dog tilberede min egen fødselsdagsmiddag da Roeren ikke kan lokkes under dæk. Han sidder bleg i cockpittet og stirrer ud i horisonten.

IMG_8529Da vi er midt mellem Jersey og A Coruna insisterer jeg på at vi selvfølgelig skal holde halvvejsfest. Og selv om ubådskaptajnen ikke er vild med den slags festligheder giver han den alligevel gas med C.V. Jørgensen og ”Costa del Sol”. Bagefter bader vi i Biscayen. Roeren puster forventningsfuldt sin fine nye badebold op, men det bliver kun til en lynhurtig dukkert efterfulgt af et tiltrængt bad og efterfølgende afsaltning på bagdækket da det blæser op og vi bliver nødt til at sejle videre.

GOPR0106Da vi endelig er i Spansk farvand skal gæsteflaget i masten selvfølgelig skiftes ud. Det er store sager og Roeren og jeg øver flagknob inden vi spændte går på dæk for at udføre den vigtige opgave. Bedst som vi står og bakser med det knob som Ubådskaptajnen netop har vist os hører vi et højt pust på bagbord side af båden. Det er en 10 meter lang hval med sin kalv! Stemninger er euforisk og da den forsvinder ned i dybet kan vi se at de dykker ned under båden kun for at komme op på den anden side. Hvalen blærer sig med endnu et højt pust inden den forsvinder ud af syne. Besætningen er ælde vilde – ok, så vild som sådan en Ubådskaptajn nu kan blive. Sådan et syn kan man leve længe på og bagefter gætter vi på hvilken hval vi mon har set. Baseret på rygfinnen bliver vi enige om at det nok var en finhval. Ubådskaptajnen er mest fokuseret på at hvalen ikke overholdt søvejsreglerne og at den ikke ”gav vej”.

Tre et halvt døgn og 484 sømil senere har vi endelig land i sigte. Alle mand kommer spændte på dæk da A Coruna dukker op i horisonten og vi fortøjer i den lille lystbådehavn midt i byen og fejre det med æg og engelsk bacon. Sikken en tur det har været . Og nu er det tid til at gå op opdagelse.

IMG_8543IMG_8544 GOPR0130

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kurs mod Biscayen