
Vesterbro er en Phantom 42 fra 1984. Hun er næsten 13 meter lang, 3,5 meter bred og har en dybgang på godt og vel 2 meter.
Hun har 3 kahytter med ialt 6 køjepladser selv om man skal være lidt forelskede for at ligge to i den ene kahyt! Derudover er der også plads til opredning i salonen såfremt det måtte være nødvendigt. Vi har ligeledes en 2 personers hængekøje som er fantastisk at benytte når vi ligger for anker i troperne.
Vesterbro er moderne indrettet med alt det nødvendige kommunikations- og sikkerhedsudstyr herunder redningsveste, livliner, redningsflåde, satellittelefon, EPIRB, plotter, VHF og AIS-modtager.
Du kan læse mere om bådens dimensioner og rig og dets spændende historie på linksene her eller gå ind på Yachtforeningen Phantom 42 for yderligere information.

Kære Vibeke
Hvor ér det bare spændende…
Min onkel Knud Suhr var med til at bygge Phantom 42 og havde selv en som han sejlede i mange mange år – en SKØN båd – jeg ønsker jer alt det bedste på turen!