At sejle med Dongfeng

I dag har været den fedest dag på kontoret! Mærsk Line er sponsor for Race Teamet Dongfeng som deltager i Volvo Ocean Race og jeg havde sammen med fem af mine kollegaer fået muligheden for at komme ombord, snakke med crewet og vigtigst af alt selvfølgelig – sejle deres super fede båd!
Volvo Ocean Race som er en 9 måneder lang kapsejlads verden rundt er netop slut. I løbet af den tid har besætningerne opleve livet når det er mest ekstremt. De har sejlet under de vanskeligste vind og vandforhold med en topfart på op til 40 knob (75 km/t). De har ikke spist friske fødevarer overhovedet, men derimod levet udelukkende af frysetørret mad (har man ikke tid til at lade det trække længe nok, så knaser det mellem tænderne skal jeg hilse fra fyrene og sige). De har oplevet temperaturvariationer fra -15 til +40 grader Celsius og de har kun et sæt skiftetøj med om bord. De har lagt deres liv i hænderne på skipperen og hinanden og tilmed oplevet både sult og alvorlig søvnmangel.
Det var en kæmpe oplevelse at komme så tæt på båden, men også besætningen. Jeg bliver altid imponeret og fuld af beundring når mennesker er sindssygt engagerede og dygtige til noget. Virkelig imponerende!
Bonus info: Det tager en besætning på 9 mand at sejle båden. Til sammenligning kan en triple-E sejles af 13 personer (dog kun med en tophastighed på ca 16 knob).
Ingen kommentarer endnu