Biscayen og tre et halvt døgn senere

A Coruña

IMG_8623

A Coruña ligger i Galicien, i den nordlige del af Spanien og jeg har tilbragt 3 døgn i denne fantastiske by. Den centrale marina har været base for at gå på opdagelse i byen som ikke er større end  at man let kan gå rundt til det hele. A Coruña er virkelig en by lige efter mit hovede. Der er  små gadekøkkener og billige restauranter i hobetal og overalt bugner det af gode pølser, oste og især fisk og skaldyr er centrum. Roeren som ellers er altspisende og temmelig nysgerrig på at prøve nye retter og kombinationer var en smule udfordret ved tanken om at skulle spise sugekopper. Pulpo, som denne type er blæksprutte hedder smagte dog helt fantastisk.

Vi har også kigget lidt på ruteplanlægningen. Om en time sætter vi kursen mod Vigo, ca. 115 sømil og et døgns sejlads væk. Det har givet mig mulighed for også at tage forsigtigt hul på den del af jordomsejlingsforberedelserne og på hvordan man udregner tidevand, udsætter waypoints på plotteren og navigerer i en trafiksepareringszone – i hvert fald i teorien.

Fordi A Coruña er sådan en lille by så føler jeg faktisk at jeg er klar til at komme videre og opleve en ny by – og at transporten inkluderer et døgn til søs gør bestemt ikke glæden ved at skulle videre mindre.

IMG_8550

Blæksprutterne er kogt og klar til at blive skåret op

 

IMG_8551

Så er der serveret og med en vin pris på 1,50 euro per glas kan det ikke gå helt galt

 

IMG_8555

Der er stadig erhvervsfiskeri i den lille marina

 

IMG_8559

Det her kan vi altså lære noget af i Danmark – i Spanien behøver man ikke drikke øl for at sidde på en bænk og hygge sig

 

IMG_8562

Havet og den skønneske natur er kun få minutter væk fra byens centrum

 

IMG_8575

Byens fyrtårn

 

IMG_8567

Fyrtårnet hedder Torres de Hercules og menes at være verdens ældste

 

IMG_8571

En af byens små strande

 

IMG_8583

Torvet

 

IMG_8584 IMG_8591  IMG_8596 IMG_8598 IMG_8604 IMG_8615 IMG_8617

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Biscayen og tre et halvt døgn senere