På herretur med tøserne

4 minutter uden at lytte

2015-10-27 21.36.47

Fridykning? Er det fedt tænker I måske. Og det er det faktisk. Pisse fedt endda. Faktisk er det så fedt at jeg næsten ikke kan få armene ned over at jeg tilfældigvis faldt over et opslag på DGI-byens hjemmeside med et tilbud om undervisning. Bådende i Langelinie er netop blevet hevet op af vandet for vinteren og jeg skal jo have de mørke aftner til at gå med et eller andet tænkte jeg – og helst noget med vand.

Det var især det annoncen lokkede med som tiltalte mig. Fridykning er både en fysisk, men også sindssyg mentalsport og hver session starter med lungestræk, yoga, meditation el visualiserings øvelser i en gymnastiksal inden vi klæder om og går i vandet.

20151022_211144

“Hej og velkommen til”. “Jeg hedder Thomas og jeg er jeres underviser”. Thomas stemmen lyder lidt som Anders Matthesen og Stewart Stardust i Jul på Vesterbro. Han har min opmærksomhed med det samme og jeg bliver nærmest lidt hypnotiseret af det han siger. Det lyder spændende og pisse skræmmende på en gang og da jeg ligger der på måtten kan jeg umuligt forestille mig at jeg kan finde ud af det med at holde vejret.

“Fortæl lidt om jer selv, og hvorfor I er her” siger Thomas… “og jeg er fuldstændig ligeglad med jeres uddannelse og hvor I arbejder henne” tilføjer han. Nå nå.. Jamen så fortæller jeg da bare at: “Jeg er vildt med vand og at jeg har tænkt mig at sejle jorden rundt”.

2015-10-27 22.04.37

Jeg kan lige så godt afsløre det med det samme! Jeg er ikke særlig kropslig anlagt og det bliver tydeligt for enhver da vi starter med øvelser på land. Mindre end 5 minutter inde i undervisningen og inden vi overhovedet er kommet i nærheden af vandet har lyst til at løbe tudende ud af døren. “Så trækker i vejret stille og roligt. Hav fokus på en dyb indånding og en lang udånding” siger læren. ” Man skulle jo tro det var simpelt nok at trække vejret – jeg har jo trods alt prøvet det før, men så snart der er nogen der beder mig om det går jeg i panik og bliver helt vildt selvbevidst. Skulle jeg trække vejret ind gennem munden? Nå ikke, kun næsen.

20151022_210343-1

Vi sidder i skrædderstilling og trækker vejret stille og roligt (det er i hvert fald meningen, men jeg tror nærmest jeg hyperventilerer allerede). “Så tager i venstre arm op i luften, ligger højre arm på venstre knæ og strækker jer opad”. “Ja, fedt nok” det kan han da sagtens sige. “I tager bare en pude hvis det føles ubehageligt”. Jeg åbner det ene øje halvt på klem – der er kun en enkelt der tager en pude og han er altså mindst 50!! Konklusion: Jeg har ikke brug for en pude. Jeg bider det i mig, men efter ca. 3 sekunder åbner jeg det andet øje.. Jeg skal jo lige sikre mig at der ikke er nogen der tager alle puderne jo. Altså jeg har ikke brug for dem, men jeg vil jo gerne have muligheden ik! Da vi endelige er færdig med at være zen-agtige føler jeg mig bestemt hverken roligere eller mere klar til at holde vejret . Jeg er sikker på jeg dør så snart jeg hopper i pølen og jeg overvejer endnu engang om der er nogen der opdater det hvis jeg smutter ud af døren.

20151026_213047-1

Faktisk er jeg lidt bange og Thomas snakker løs om black outs og blå smølfer der skal hives op af vandet. Jeg er altså ikke vild med smølfer og Thomas får dem ikke til at lyde mere tiltalende da han meget malende beskriver hvordan det ser ud når folk besvimer. Det er jo sindssygt at holde vejret til man besvimer. “Når i kommer i vandet skal i bare slappe af og flyde rundt som små lig. Det lyder måske lidt hårdt” Jo tak, det siger du ikke Thomas!! “Men det ligner det sgu” siger Thomas og griner tørt og jeg kan ikke lade være med at forstille mig Thomas med lædervest, hvide bakkenbarter og en kaptajn kasket. Måske Thomas ret faktisk er pølsemand og har en søn der hedder Danny.

Da vi endelig kommer i vandet føler jeg mig roligere og jeg formår at være både fokuseret og trække vejret nogenlunde rigtigt. Allerede anden undervisningsgang formår jeg at holde vejret i hele 4 minutter. Jeg aner ikke om det er godt, men jeg er pisse stolt alligevel, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke om jeg mon kan gøre det endnu bedre? Det føles så sindssygt at ligge der i vandet og totalt ignorere mangelen på luft og alle de signaler kroppen sender en. Tænk hvis jeg kunne holde vejret i 5 minutter næste gang? Thomas siger at man aldrig må jagte en ny rekord – så det gør jeg selvfølgelig ikke.

Fridykning har virkelig rørt noget i mig.. Jeg var ærlig talt pisse bange da jeg lå i gymnastiksalen. Frygten forvandlede sig til en en enorm ro og et kæmpe fokus da vi kom i vandet og da jeg så kom hjem i seng blev jeg på en eller anden måde helt vildt bevæget over hvad jeg havde oplevet. Det er virkelig spændende at udfordre kroppen mentalt og jeg glæder mig til at lære både mig selv og fridykning bedre at kende.

2015-10-27 21.51.02

1 kommentar

  • Thomas

    Fantastisk skrevet.
    Meget underholdende.
    Sjovt at se sig selv på skrift.
    TILLYKKE med din nye rejse…!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På herretur med tøserne