En dag for anker

“Det lyder da sjovt” svarer jeg frejdigt da Ubådskaptajnen foreslår at vi sejler til en nudiststrand uden for Vigo, som kun er tilgængelig med sejlbåd. “Øhh, men skal man være nøgen?” spørger jeg tøvende.  Det kan hurtigt tage vores bekendtskab til et helt nyt niveau tænker jeg – og det er et skridt jeg ikke er klar til at tage. Det mener Ubådskaptajnen heldigvis ikke at man skal. Efter afgang fra A Coruña er maven blevet så søstræk at jeg snupper en kop kaffe og læser lidt i bogen “Himmel og Hav” som er på pensumlisten til Yachtskipper 3 eksamen. En uddannelse jeg håber at få taget til efteråret. Vi stryger afsted fra A Coruña mod Vigo med 8 knob...

Forsøg med en Stand Up Paddle

Roeren og jeg har brugt formiddagen på et såkaldt “Stand-up Paddle Board” – også kaldet et SUP Board. Jeg var nysgerrig på hvor svært det egentlig er at stå på sådan et og så vi trængte også til at være være lidt aktive efter vores sejladser. Den vigtigste grund var dog at et SUP Board står højt på ønskesedlen til den kommende jordomsejling og at jeg derfor gerne ville prøve det af i virkeligheden. Jeg synes det er en genial måde at få noget tiltrængt motion på samtidig med at man har det sjovt og kan komme lidt væk fra båden og opleve et par atoller eller en øde trope ø på egen hånd. Der findes flere forskellige typer boards...

A Coruña

A Coruña ligger i Galicien, i den nordlige del af Spanien og jeg har tilbragt 3 døgn i denne fantastiske by. Den centrale marina har været base for at gå på opdagelse i byen som ikke er større end  at man let kan gå rundt til det hele. A Coruña er virkelig en by lige efter mit hovede. Der er  små gadekøkkener og billige restauranter i hobetal og overalt bugner det af gode pølser, oste og især fisk og skaldyr er centrum. Roeren som ellers er altspisende og temmelig nysgerrig på at prøve nye retter og kombinationer var en smule udfordret ved tanken om at skulle spise sugekopper. Pulpo, som denne type er blæksprutte hedder smagte dog helt fantastisk. Vi har også kigget...

Biscayen og tre et halvt døgn senere

Ubådskaptajnen går rundt på dækket og deler små kommandoer ud til højre og venstre. Det er de færreste af kommandoerne der er til de tre spændte gaster – her i blandt mig selv. Han synes nærmere at lege at han er kaptajn på en ubåd med fuld besætning frem for en 42 fods sejlbåd med par uerfarne gaster. ”Klar til afgang” siger han. ”2000 bravo tid , smid fortøjningerne” fortsætter han fra hvad der synes som en hemmelig kommandobro. Han er rigtig i sit es med sin usynlige walkie-talkie! Umiddelbart efter afsejling fra Jersey skal alle ombord selvfølgelig have et ”bloggernavn” inkl. vores nye gast Roman. Roman mener selv at han skal hedde ”Afhopperen” og fortæller om hvordan han kom...

Kurs mod Biscayen

  Om få timer smider vi fortøjningerne, siger farvel til Jersey og sætter kursen mod Biscayen og La Coruna på Spaniens nordvestkyst. Vi lægger benhårdt ud og vi forventer at turen på 468 sømil tager omkring 4 dage. Det er det længste jeg nogensinde har sejlet i et stræk og også den længste periode jeg nogensinde har tilbragt til søs. Roeren og jeg har aftalt at jeg tager hundevagten  (fra kl. 00 til kl. 04) sammen med Ubåbskaptajnen, så det bliver ikke til meget søvn for mig den første nat. Jeg er simpelthen så spændt på at ramme Biscayen og mine første Atlanterhavsdønninger. Jersey har været en superfin lille ø som på trods af dens størrelse har en masse at...

Endelig sommerferie!!!

Sommerferiestemning er fantastisk. Alle mennesker bliver meget sødere, de smiler mere og der er næsten ingen der råber  surt efter hinanden på cyklen om morgenen. Heller ikke hvis der er nogen der lige har glemt at række lappen i vejret inden de pludselig stopper op eller laver en uventet manøvre på cyklen. Alle har lidt mere overskud. Inklusiv mig selv. I morges tog jeg mig selv i at smile overbærende til en turist der nær havde kappet hovedet af mig med en selfie-stang da jeg kom ræsende over broen i Nyhavn. Normalt havde jeg nok hvæset lidt, og jeg har faktisk altid overvejet hvordan det vil føles at snuppe en selfie-stang ud af hånden på en måbende turist, når de...

Mit Sjælland Rundt

Det er ved at være længe siden Sjælland Rundt løb af stablen, men jeg har endnu ikke fået fortalt om mine oplevelser her på bloggen.. eller i det hele taget faktisk, for det er som sådan ikke noget jeg har lyst til at fortælle om, men måske netop derfor bør jeg gøre det alligevel. Jeg kom heller ikke Sjælland Rundt denne gang. Det er anden gang jeg forsøger og det er anden gang jeg må udgå. Sidste år udgik jeg på en H-båd sammen med to kammerater i usandsynligt dårligt vejr den første nat. Min ene kammarat fik overbalance under dæk og slog et vindue ud i bagbord-side hvilket betød at vi tog vand ind. Det i kombination af søsyge,...

Lad os ryge en fredspibe

I går havde jeg verdens bedste gaster ombord. Intet mindre! Kjeld er Phantom bådejer og kender derfor vores ”Vesterbro ” rigtig godt uden nogensinde at have sejlet med hende. Han kender alle hendes små hemmeligheder og ved præcis hvordan hun skal behandles. Peter er kapsejlads sejler og har været over Atlanten før så han kender langtursudstyr og ved hvad det social ombord betyder. De har begge sejlet i et halv liv og er eksperter i sejl, trim og udstyr. Tilsammen kender de også flere røverhistorier end jeg nogensinde kommer til og så ved de hvordan man entertainer. Jeg kender ingen af dem og har aldrig mødt dem før så da de kommer traskende ned af langgangsbroen med tasker og en...

Frustrationens mange ansigter

Det er lørdag aften og hvis man kigger på hovedpuden skulle man tro at der er lagt op til en aften af de helt særlige. Det er dog langt fra tilfældet. Rebet på hovedpuden er selvfølgelig til at øve knob med. “Altså det knob der kan altså laves smartere” siger Thomas og peger ned på “Vesterbro’s” forfortøjning.  Thomas er frømand og bådens tidligere ejer. Jeg bliver helt træt da han siger det og jeg sukker højlydt. Jeg orker ikke flere instrukser og jeg kan mærke at jeg ikke kan fokusere. Er det muligt at fylde så mange ord ind i hovedet at der ikke er plads til flere? Jeg tror det! Frømanden forklarer at fortøjningen jeg har lavet nok skal holde, men at den måde jeg...

For fulde sejl

Jeg har endelig fået sejl på min nyindkøbte båd “Vesterbro” og i går skulle jeg så ud for at sejle rigtigt for første gang. Jeg havde allieret mig med Roeren og Ubådskaptajnen (vores ven fra langturssejlerne) og selv om jeg havde lidt sommerfugle i maven følte jeg mig i absolut trygge hænder. Det går fint med at få båden ud fra havnen selv om vinden er i syd, hvilket betyder at vi må ændre taktik undervejs og bakke hele vejen ud fra havnen. Dieseltanken var tom så vi startede sejlturen med at sejle forbi en “tankstation”. Sidst, da vi havde været ude for motor havde vi også forsøgt at tanke, men desværre uden held og det lykkedes os heller ikke...

Forventningsfuld jordomsejler?

To forventningsfulde jordomsejlere? Det ligner vi bestemt ikke og da billedet blev taget var det absolut heller ikke sådan jeg følte mig. Det er første gang overhovedet, at jeg står bag roret i min egen båd og det er også første gang nogensinde, at jeg manøvrer så stor en båd rundt. I det hele taget har jeg meget lidt erfaring med havnemanøvrer, men det afslører billedet vist også. På båden ved siden af min ”Vesterbro” sidder en større flok mennesker, som holder intenst øje med mig. Kunne de ikke koncentrere sig om noget andet og lade være med at glo tænker jeg irriteret, men samtidig forstår jeg godt interessen. ”Jeg er pisse bange” råber jeg i stedet til dem (og...

Roerens første sejltur

Så har Roeren været på sin første sejltur – 14 dage efter at han og jeg er blevet bådejere. Det var ved at være på høje tid og selv om han ikke har sagt det direkte så tror jeg han har været lidt nervøs. En jordomsejling er selvfølgelig meget mere end bare sejlads, men man kommer ikke uden om at det er en betydelig del af turen . Tænk hvis han havde kastet op eller direkte hadet sin første sejltur? Det havde ikke været sjovt at klargøre sin nyindkøbte båd med det udgangspunkt. Den første sejltur gik fra Havnebyen på Sjællands Odde til Ebeltoft – lidt af en ilddåb må man sige, men vi skulle til Pinsetræf med Langturssejlerne. Vi...